Forskere fra Københavns Universitet skal finde ud af, hvordan tusindvis af danske idrætsfolk af begge køn opfatter doping. Ifølge Videnskab.dk, bliver det danske millionprojekt verdens største af sin art.
Et hold forskere fra Institut for Idræt, Københavns Universitet har fået 5,5 millioner til at undersøge hvordan doping bedst bekæmpes - både blandt den almene idrætsudøver og eliten.
Projektet er helt unikt, bl.a. fordi der tages højde for kønsforskelle. Samtidig undersøges også kulturen i den enkelte sportsgren, samt idrætsudøverens baggrund og opfattelse af doping.
Samtlige 1050 elite-sportsfolk, der er støttet af Team Danmark udspørges via internettet og tusindvis af motionister i fitness-centre under DGI får et spørgeskema udleveret.
Projektet, der er støttet af bl.a. Team Danmark, Anti Doping Danmark og DGI, skal danne en central del af grundlaget for en revidering af det internationale dopingagentur WADAs politik i 2011.
Log ind
Profilmenu