Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere

2

Nytårs forsæt eller livs ændring?


Mange benytter det nye år til at love sig selv ændringer i hverdagen, væremåden eller hvad man nu... »  Læs mere

3

Mit liv –Min træning


I en hverdag, der kræver meget af ens psyke, er det vigtigt med en stærk fysik! Jeg har gennem... »  Læs mere


Er kalorietælling brugbart?

Sundhed Ernæring

Skrevet af:
Nicolaj Lehman
Alle der har haft en smule med kost at gøre, ved, at energiindholdet i kulhydrat, fedt og protein hhv. er ca. 4 kcal pr. gram, 9 kcal pr. gram og 4 kcal/gram. Ud fra disse værdier og indholdet af hhv. kulhydrat, fedt og protein i fødevaren kan man beregne det totale kalorieindhold i den pågældende fødevare. Det er således denne beregningsmetode der danner grundlag for alle kalorieværdier der fremgår af fødevarernes varebetegnelser.


Mange kostråd benytter disse kalorieværdier ud fra devisen om, at hvis man indtager færre kalorier end man forbrænder på én dag, skulle det på sigt medvirke til vægttab. Devisen giver jo meget mening, men kan vi overhovedet bruge disse værdier til at fortælle noget om, hvor mange kalorier kroppen faktisk får tilført?

Det er værd at vide, hvordan man er kommet frem til ovennævnte værdier for energiindholdet i kulhydrat, fedt og protein. Lad os alene tage udgangspunkt i værdien for kulhydrat, da de øvrige er bestemt på samme måde. Værdien for kulhydrat kan bestemmes enten ved eksperiment eller termodynamiske data, og giver i begge tilfælde meget ens resultater (hurra for det!). Den eksperimentelle bestemmelse af energiindholdet foregår ved brug af et såkaldt kalorimeter. I et kalorimeter brænder man bogstaveligt talt kulhydratet af indtil det er forkullet, og registrerer hvor meget varme der udvikles ved denne forbrænding. Denne varme er energi, og svarer således til kulhydratet oprindelig energiindhold, hvilket er den værdi der bruges til kalorieberegningen. Den hurtige læser vil nok allerede undre sig lidt over, hvordan en forbrændingsværdi bestemt i et kalorimeter, hvor kulhydrat bliver lavet om til aske, overhovedet hænger sammen med måden hvorpå kroppen fordøjer og bruger kulhydrat.

Den kemiske ligning for afbrænding af kulhydrat er C6 H12O6 + 6O2 -> 6CO2 + 6H2O. Enhver der har studeret bare en smule human fysiologi ved, at omdannelsen af kulhydrat til energi i kroppen, følger en noget mere langtrukket og kompliceret proces.

Det skal desuden tilføjes, at den fundne værdi for energiindholdet i kulhydrat (som danner grundlag for kalorietællinger i kostrådene) er baseret på afbrænding af den reneste form for kulhydrat, nemlig glukose eller på dansk druesukker. Den teoretiske bestemmelse af energifrigørelse ved forbrændingen af glukose kan findes ud fra ligningen C6 H12O6 + 6O2 -> 6CO2 + 6H2O og er ifølge termodynamiske data 2870 kJ/mol, svarende til 3,8 kcal pr. gram (en smule under den eksperimentelle værdi). Det er de færreste fødevarer, hvis kulhydratindhold udelukkende består af ren glukose, men det er faktisk dét der antages, når kalorieindholdet i fødevarer beregnes. Der tages nemlig udgangspunkt i den totale mængde kulhydrat i fødevaren, hvis værdi ganges med kalorieværdien for ren glukose. Dét, til trods for, at kulhydrat normalt optræder i form af komplekse kulhydrater som f.eks. stivelse, samt fibre som ikke er tilgængelige for kroppen (medmindre man tager udgangspunkt i de mest hardcore sportsdrinks).

Man kan faktisk beregne rent biokemisk, hvor meget energi en menneskelig celle kan producerer ud fra ren glukose. I det følgende gennemgås kortfattet beregningen af denne værdi. For dem som for længst har glemt alt om fysiologi, kemi og fysik kan resultatets læses i slutningen af afsnittet.  I henhold til biokemiske data for energiomsætningen i den menneskelige celle, dannes der 38 mol ATP pr. mol glukose. Ved omdannelse af ATP til ADP frigøres der 7,3 kcal pr. mol ATP. 1 mol glukose kan dermed potentielt medføre en energifrigørelse på 38 x 7,3 = 277,4 kcal. Idet 1 mol glukose vejer 180 g kan det udregnes, at glukose har et potentiel energiindhold på 277,4/180 = 1,5 kcal pr. gram.


Så hvilket tal er det rigtige? 4 eller 1,5 kcal pr. gram? Eller måske et helt andet tal? Og samme spørgsmål kan stilles mht. fedt og protein.

Vi ved i bund og grund ikke hvor meget energi vi faktisk får ud af maden. Det afhænger af så mange faktorer, at det vil være forskelligt fra person til person. Den føromtalte devise om, at dét der går ind skal være lig eller mindre med dét der går ud, er en lineær tilgang til kroppen. Kroppen er jo alt andet en lineær i sin opførelse, og det er i øvrigt en lidt forsimplet og nedværdigende tilgang til kroppens at sammenligne det med et rør.

Så kan vi bruge kalorieværdier til noget? Efter min mening er det ligeså brugbart som en forudsigelse af vejret mere end 5 dage frem. Nogen vil måske sige, at et bud er bedre end slet ingen bud. Problemet med kalorieværdier og tankegangen bag kalorietælling er, at det er en meget analytisk og rationel tilgang til mad, hvilket gør indtagelsen af mad til et regnestykke frem for en livs givende handling fyldt af oplevelser og glæde. Kalorietællingen fjerner fokus fra dét som muligvis betyder mest, nemlig kvaliteten af maden, fordi vi pludselig er blevet bange for næring, af frygt for at overskride kalorieregnskabet. Det er lidt et symptomatisk udtryk for nutidens tilgang til sundhed, nemlig at kroppen er ikke til at stole på, at kroppen ikke bedst ved hvad der godt for én, og derfor skal vi have råd og redskaber udefra, for at finde ud af, hvordan vi kan være sunde. Det er lidt sjovt at tænke på, at den mest udvikle organisme på denne jord ikke længere kan finde ud af, hvad selv den simpleste amøbe kan - nemlig at spise sundt.


 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness