Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere

2

Nytårs forsæt eller livs ændring?


Mange benytter det nye år til at love sig selv ændringer i hverdagen, væremåden eller hvad man nu... »  Læs mere

3

Mit liv –Min træning


I en hverdag, der kræver meget af ens psyke, er det vigtigt med en stærk fysik! Jeg har gennem... »  Læs mere


Fordøjelse

Sundhed Ernæring Kosttilskud

Skrevet af:
Birgitte Nymann
Du er hvad du optager

Man siger, at man er hvad man spiser, men i virkeligheden er man hvad man optager. For maden kan være nok så kvalitetsfyldt og økologisk, men fungerer fordøjelsen ikke optimalt vil du ikke få fuld valuta for pengene, for så vil maden ikke blive nedbrudt korrekt og kan derfor ikke bruges optimalt. Så at have en god fordøjelse er alfa omega for at få en sund krop.

Vi får dårlig fordøjelse, fordi vi er for stressede til at tygge maden ordentligt og samtidig nedprioriterer kroppen energi til tarmsystemet, når man stresser rundt. Vi får dårlig fordøjelse, fordi vi spiser for meget forarbejdet mad; brød, pasta, sukker, alkohol, friturestegt mad og mad der har lang holdbarhedstid (jo længere din mad kan holde sig, jo sværere er det for kroppen at fordøje, fordi enzymaktiviteten er stort set ikke-eksisterende). Og fordøjelsen lider også under at vi drikker for meget kaffe, the og sodavand - og alt for lidt rent vand.

Flere og flere der har problemer med fordøjelsen - og i dag flere end nogen sinde tidligere. Dårlig fordøjelse kan give et væld af problemer i hele kroppen fx lændesmerter, smerter ved samleje, smerter i hofter og knæ, vejrtrækningsproblemer, uren hud, tørt hud, hår og negle, inkontinens (problemer med at holde på "vand og gas"), impotens og dårlig kropsholdning, fordi musklerne i mave og ryg ikke kan arbejde ordentligt, når tarmsystemet giver smerter. At have dårlig fordøjelse giver altid ubehag, så det påvirker i høj grad vores livsenergi, livskvalitet og overskud, og så kan en dårlig fordøjelse være skyld i at maven står frem som en vaskebalje - og ikke er flad som et vaskebræt.

Fordøjelsessystemet har sit eget nervesystem, som arbejder uafhængigt af resten af kroppens nervesystem. Det er mægtigt smart, at vi er konstruerede sådan, for så kan vi altid fordøje føde uanset hvad der ellers sker med nervesystemet i resten af kroppen. Samtidig producerer nervesystemet i tarmen selv stoffet serotonin, som er kroppens eget lykkehormon. Jo dårligere fordøjelsen fungerer jo mindre serotonin produceres med træthed, mindsket overskud, dårligere koncentration og humør til følge.

75 % af kroppens immunforsvar ligger i tarmene.

Fordøjelseskanalen som madens tur fra mund til bund går igennem består af et system af specialiserede organer, der er designet til at fordøje den mad du spiser til mindre molekyler, som så kan bliver optaget i blodet eller sendt på lager til senere brug.

I menneskets tarmsystem ligger ca. 2 kilo bakterier, der hjælper med at fordøje mad og forsvare kroppen. 75 % af kroppens immunforsvar ligger i tarmsystemet. Så snart man ændrer på tarmfloraen, vil det give en respons i immunforsvaret. Så for at holde sygdom og træthed fra livet skal fordøjelsen fungere optimalt. Jo dårligere fordøjelse jo større risiko for infektioner af forskellig art. Grunden til at 75 % af kroppen immunforsvar ligger i tarmene er fordi det er kroppens "åbning". Vi får utroligt mange bakterier og skidt ind gennem munden, og så er det smart at vi har et forsvar der kan angribe disse fremmedlegemer inden de kommer ind i blodbanen og resten af kroppen. Jo mere immunforsvaret har at lave jo mere træt bliver man

Når du har optimal fordøjelse betyder det at;
  •   Du går på toilettet og laver "stort" 1-3 gange om dagen
  •   Du "leverer" ialt ca. 30 cm dagligt
  •   At det der kommer ud er kompakt og har en "flot" form
  •   At det ikke er for svært eller for let at få ud
  •   At det ikke lugter
  •   At det har en flot brunlig farve
  •   At det ikke er fedtet og ikke afleverer "visitkort" i toiletkummen
  •   At det flyder oven på vandet.

Du skaber optimal fordøjelse ved at;

  •   tygge maden grundigt. Den skal være flydende, før du synker den.
  •   spise veltilberedt mad af god kvalitet
  •   sidde ned, når du spiser - eller i hvert fald skal du ikke lave andre ting, mens du spiser. Det stresser kroppen.
  •   drikke 1/3 af din kropsvægt i deciliter vand dagligt - fordelt over hele dagen. Start gerne dagen med et glas vand. Det hydrer tarmene.
  •   spise nærings- og fiberrig kost (grønsager, frugt og grove kerner)
  •   spise tilstrækkeligt med fedt (ca. 1 gram pr. kilo kropsvægt pr. dag)
  •   at evt. indtage mælkesyrebakterier, som fx fås fx fra A38, Multidophilus eller Probiotika (kosttilskud som fås i helsekostforretningen eller på apoteket eller på www.nymanns.dk)
  •   spise så meget rå mad som muligt. Dvs. så maden skal være så lidt forarbejdet som muligt
  •   drikke alkohol og spise sukker i moderater mængder eller helt udelade det i det daglige
  •   undgå fødevarer du er intolerant eller allergisk overfor
  •   stresse ned
  •   motionere regelmæssigt (tarmene bliver "motioneret" ved bevægelse og det fremmer peristaltikken i tarmene)

Tyg din tarm i form

For at skabe optimal fordøjelse, optimal smagsstimulering og for at forebygge at du spiser for meget, skal du tygge din mad ordentligt. Man kan ikke sige at der er et vist antal tygninger man skal lave pr. bid, for det er vidt forskelligt alt efter konsistensen af maden. Maden skal tygges til den er flydende før den synkes. Gennemsnitsdanskeren tygger 4-5 gange pr. bid mad de propper i munden.

Når maden ikke tygges ordentligt, vil man have tendens til at spise mere end når man trygger maden ordentligt. Dette skyldes at man faktisk når at opdage at man bliver smagsstimuleret, og samtidig frigives næringsstofferne og kan "give signal" til kroppen om at det er kommet derind.

 

 

 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness