Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere

2

Nytårs forsæt eller livs ændring?


Mange benytter det nye år til at love sig selv ændringer i hverdagen, væremåden eller hvad man nu... »  Læs mere

3

Mit liv –Min træning


I en hverdag, der kræver meget af ens psyke, er det vigtigt med en stærk fysik! Jeg har gennem... »  Læs mere


Gode råd om stress

Sundhed Psykologi

Skrevet af:
Thomas Ihn Hansen
Cand. Pæd. Pæd. Psyk., kognitiv coach og underviser. Stifter af konsulentfirmaet Ihn Consulting.
  • Hvad gør vi når stressen rammer?
  • Kan man komme ud af sin negative stresstilstand?
  • Hvad kan du selv gøre for at reducere din stress?

Mange gode forslag er givet omkring stressreduktion, der efterhånden er en nødvendighed at kende til i dagens samfund. Men stress ser forskellig ud, alt efter hvilken person og personlighed man er / har, det er derfor ikke muligt at give en endegyldig stressreduktions metode. På trods af dette, er der nogle konstruktive metoder man kan tage i brug når stressen rammer en.
Her er der givet forslag til en række mulige metoder der kan tages i anvendelse.

Forventning

Er du en af dem der er stresset fordi du forventer for meget af dig selv? Har du forventninger om at kunne håndtere alle udfordringer og arbejdsopgaver selv?


Når du løser en opgave sidder du måske med tanken om at den skal løses lige godt hver gang. Du præsterer og præsterer i en lang endeløs arbejdsrytme og giver dig sjældent lov til at holde de fornødne pauser du sikkert ville have rigtig godt af.

Du er den person der kritisk gennemgår alt hvad du får i hænderne og tror på at en god og solid struktur er løsningen på stort set alt. Du bliver ofte anerkendt på dit arbejde og oplever derigennem ros og støtte i dit arbejde. Du får nemt flere opgaver og går til dem, med højt humør og stort overskud. Men som antallet af opgaver og sværhedsgraden stiger, opdager du, til din ærgrelse, at ikke alt kan løses lige så tilfredsstillende som du ønsker. Du oplever hvordan du presser dig selv for at løse opgaven, og roder med tanken om hvordan du bedst løser opgaverne.

Tankerne om hvordan du løser opgaver begynder også at forstyrre din nattesøvn og snart oplever du hvordan de simpleste opgaver virker som en byrde for dig. Du oplever også hvordan du langsomt bliver mere usikker på hvordan du løser opgaverne og sådan fortsætter du nedad spiralen. Sikkerheden som du før oplevede at have, opleves nu som usikkerhed og at det gør ondt!
Hvad gør du nu?

Problemet med forventninger styres af din indre dialog, bl.a. af dit ønske om hvordan andre ser dig, hvordan du gerne vil se dig selv og dermed angsten for at fejle.

Problemløsningerne kan være mangfoldige og nogle gange er det nødvendigt at spørge om hjælp af enten en psykolog eller coach.
Det du selv kan gøre i en sådan situation er at revurdere dine forventninger. Dette gøres bl.a. ved aktivt at spørge ind til dem. Vigtigt er det her at forstå de muligheder disse forventninger giver dig og hvilken begrænsninger du sætter for dig selv. Spørg dig selv:

  • Hvor kommer de fra?
  • Hvad giver det dig at have disse forventninger?
  • Hvad vil der ske hvis du havde mindre forventninger til dig selv?
  • Hvad ønsker du for dig selv?
  • Handler du konstruktivt, som dit liv ser ud nu, hen imod disse ønsker?
  • Opfylder forventningerne disse ønsker?
  • Hvordan gør de det / ikke det?
  • Hvad kan du gøre for at komme tættere på det du reelt ønsker?

Spørgsmålene er konstrueret således at du kommer til at kende dine egne handlinger som enten konstruktivt rettet imod det du ønsker eller imod det du ikke ønsker, her vil du også kunne spørge ind til din stresstilstand:

  • Hvad gør mine handlinger, tanker og følelser ved mig?
  • Hvilken tanker, følelser og handlinger bidrager til min stress?

Her indledes der i forhold til din problemløsningsevne.

Problemløsning

Problemløsning handler om, i ordets forstand at problemløse i forhold til alle de udfordringer der bliver stillet dig.
Vær opmærksom på at det ikke er altid andre der stiller dig disse udfordringer – men at du selv ofte aktivt bidrager til at størrelsen af udfordringen.

Mennesker problemløser hver dag i mere eller mindre grad. Ofte lægger vi slet ikke mærke til at vi faktisk problemløser f.eks. at købe mælk, når vi står og mangler det. Vi lægger først mærke til vores problemløsning idet vi konfronteres med en udfordring der umiddelbart ikke kan løses, uden længere tids vurdering af dets form og natur.

At problemløse vil sige at kunne løse en udfordring / problem på en tilstrækkelig hensigtsmæssig måde der reducerer vores oplevelse af udfordringen / problemet. Vi har først opnået reel problemløsning når vi ikke længere oplever udfordringen som en belastning.

Ergo handler problemløsning om at finde ud af at stille hensigtsmæssige løsninger op for et problem, for derigennem at opleve en følelse af tilfredshed. Når denne følelse er opnået sænkes stressniveauet og en fornemmelse af ligevægt opstår. Når vi ikke er i stand til at problemløse ift. en udfordring / problem opstår der komplikationer. For hvad stiller vi op med problemstillingen og de følelsesmæssige belastninger?
Denne oplevelse er ikke ukendt – du har sikkert på et eller andet tidspunkt oplevet noget lignende.
Prøv at stille dig følgende spørgsmål:

  • Har jeg givet mig selv nok tid til at løse opgaven / problemet?

Tid er en faktor der har stor betydning for hvor godt vi kan løse en problemstilling – Ofte giver vi os ikke tid til at komme frem til den rigtige beslutning og handling. Derimod er vi eksperter i at løse problemer her og nu og på kort sigt. Dvs. at vi sjældent opnår reel løsning på problemet. Det kommer til at handle om at forkorte tidsforløbet på problemstillingen frem for, på en hensigtsmæssig og langsigtet måde, at få løsnet op for problemstillingen og dermed lære at acceptere problemløsning for tidskrævende.

  • Ved jeg nok om problemet til at kunne løse det?

Viden om hvad du foretager dig og hvad der skal til for at løsne op for en problemstilling er alfa – omega for en hensigtsmæssig problemløsning. Undersøg din problemstilling og identificer hvad det handler om. Stil dig ikke tilfreds før du har alle fakta på bordet – ofte udfordres vi på alle niveauer – følelsesmæssigt, vidensmæssigt osv. Disse kan alle lede tanken væk fra en mere ægte problemløsning.

Find ud af hvilke spørgsmål problemstillingen vækker hos dig – vær aktiv i forhold til at finde svar på disse – da det ofte kommer til at afsløre hvad du reelt ønsker svar på og hvordan problemstillingen påvirker dig. Find ud af hvordan og hvad der skal til for at gøre dig tilfreds – hvilke spørgsmål har du mest behov for at få svar på? Når du opnår viden om din problemstilling reducerer du også stressniveauet – da det ofte er sammenhængende med manglende viden og evne til at gennemskue problemet.

  • Er problemet noget jeg kan løse selv – eller skal jeg have hjælp?

Mange forestiller sig ikke at møde en problemstilling de ikke kan løse, men i realiteten hænder det mere ofte end man skulle tro. Det er ikke altid nok at indsamle viden – at give sig tid til at problemløse. Nogle gange ender vi med at ikke have nok indsigt i det problemstillingen gør ved os. Vi oplever, at lige meget hvad vi gør, så bliver det ved med at eksistere uændret i vores liv. Især i disse situationer har vi brug for andres hjælp.

Vær god til, aktivt at bruge dit netværk i din problemløsning – her vil du ofte kunne finde andre måder at anskue problemet på eller ny viden. Ofte vil du blive udfordret i forhold til den måde du håndterer problemstillingen på, hvilket kan være konstruktivt når du ikke selv kan. Bliv god til at reflektere over problemstillinger med dine venner, familie eller professionelle. Ikke nok med at du får muligheden for at få et nyt perspektiv, du trænes også i at anvende de ressourcer der er omkring dig og anerkende dine egne grænser.

At dele dine problemstillinger med andre kan virke forløsende på dit stress. At blive mødt med forståelse og muligheden for at se tingene anderledes har en gavnlig virkning i forhold til stressreduktionen.

Struktur( planlægning af hvile – uden hvile )

Mange stressramte fortæller om en travl hverdag, med mange gøremål. Samtidig har de svært ved at imødekomme de mange krav der bliver stillet. Ofte planlægger vi konstruktive handlinger ind i vores hverdag, der skal udmundes i en konkret belønning, f.eks. arbejdsmæssige opgaver, indkøb, rengøring og sociale forpligtelser. At planlægge og leve efter en struktur er ofte nødvendigt for at få en hverdag til at fungere, men ofte planlægger vi for mange ting i vores hverdag – således bliver vores struktur til en belastende og stressende faktor i vores liv frem for noget der gavner. Forsøg her at tænke mere basalt for dit liv.
Hvad er reelt nødvendigt at planlægge ind i din hverdag?
Hvilke ønsker og forventninger opfylder du ved at planlægge som du gør i dag?
Når du svarer på spørgsmålet, så forsøg at have dit ønske klart og tydeligt frem for dig – og spørg dig selv hvilken af de handlinger du udfører dagligt der påvirker dit ønske i en positiv retning.
Hvis du oplever at dit ønske bliver forstærket og vokser ved det du gør, handler du hensigtsmæssigt – men når du støder på handlinger der ikke virker gavnligt på dine ønsker, så stop op og vurder hvordan det påvirker dit ønske og om du kan eliminere denne handling evt. ved at erstatte det med noget der virker positivt i forhold til det du ønsker.

  1. Spørg også dig selv om hvor meget du prioriterer hvile og ro i din daglige struktur – får du det inkluderet?
  2. Spørg dig selv om hvorvidt du faktisk hviler når du siger du gør det?

Eller får du gjort en masse små praktisk handlinger som f.eks. lige at tjekke mails, foretage et ”nødvendigt” telefonopkald, tage opvasken osv. Vi har ofte en tendens til at fortælle os selv, hvad vi skal af praktiske konkrete handlinger, jobrelaterede opgaver, deadlines og andre nødvendige ting, men sjældent fortæller vi os selv hvornår vi skal hvile. Det bliver lagt på hylden som tidsspilde og er kun lovligt når weekenden nærmer sig. Forsøg at inkludere hvile som en aktiv og bevidst størrelse i dit liv, hvor du bevidst vælger at bruge tiden på noget der virker positivt på din sindsstemning og oplevelse af overskud som. f.eks. motion, deltage i uforpligtende sammenhænge osv.

Indre dialog

Den indre dialog handler om hvad du fortæller dig selv, oplever og føler når du f.eks. står med en bestemt problemstilling.
Stress kan forværres af den indre dialog, da du her ofte vil finde stemmen til din dårlige samvittighed og forventninger. I den indre dialog fortolker du de situationer og følelser du oplever idet den indre dialog ofte styres af tanker og følelser. Den indre dialog forekommer som en sammensurium af følelser, tanker og billeder og kan være svære at dechifrere. Ofte vil du kunne tolke 2 størrelser i din indre dialog, enten som positiv eller negativ.

Disse 2 typer er en indikation på hvad du tillægger det du har oplevet i situationen, arbejdsopgaven og lign. Jo mere tid du spekulerer og vender en ting, jo mere udsætter du dig selv for stress. Heri skal du være opmærksom på hvad tankerne drejer sig om. En positiv tanke kunne være at have løst en opgave tilfredsstillende, hvor du bruger energi på at genkalde den positive oplevelse. Den indre dialog kan handle om at føle sig stolt, at tænke sig selv som en vinder og at du ser din chef smile til dig. Denne type styrker din fornemmelse af dig selv, din selvtillid og selvværd. Mere vanskeligt er det når du oplever noget negativt.

Det kan ofte også handle om at du har haft en negativ oplevelse hvor du føler dig usikker, at du ser dig selv på bunden af flokken og tænker på hvor umuligt det er at rette op på fejlen.

Eksemplerne er typiske og fortæller om hvordan en situation kan tolkes udsprunget fra 2 forskellige oplevelser. Her skal du være opmærksom på hvad du fortæller dig selv og særligt hvilken muligheder du skaber for dig selv i forhold til udvikling og aktiv problemløsning.

Den indre dialog kan lukke op for muligheder eller begrænse dig for muligheder. Ofte forholder vi os til negative oplevelser med følelser som smerte, sorg, frustration osv. vores tanker ledes denne retning og vi har svært ved at tænke os ud over disse. I essensen fanges vi af en følelse af begrænsning og frygten for at ikke kunne slå til. Tanker som ” Jeg kommer aldrig til at …..” lukker aktivt af for muligheder, andre tanker som ” hvis jeg ikke gør det i dag, kommer jeg aldrig til det ” lukker også for muligheder der kan frigøres os.

Vær opmærksom på den indre dialogtype; diskuter den med dig selv og vær på udkig efter muligheder. Hvis du vælger at tænke tanker som ” den fejl vil jeg finde en løsning på ” giver du dig selv muligheder for det, og formentlig kommer du til at søge efter løsningen. Den indre dialog kan derfor korrigeres og gøres mere hensigtsmæssig, alt efter hvordan du vælger at forholde dig til den og hvilken position du placerer dig i forhold til problemstillingen.

I negative oplevelser glemmer vi ofte de kompetencer vi besidder, vi forledes nemt af vrede og frustration over ikke slå til, vi retter vreden indad og fokuserer det mod vores selvtillid og selvværdsfølelse. Problemløsningen ligger ofte i at erkende på et mere objektivt og analytisk plan hvad vi gjorde forkert og acceptere at vi ikke altid kan gøre tingene rigtigt. Væsentligt er det også at kunne rumme sin egen frustration, vrede og sorg, hvor vi accepterer disse følelser som en naturlig del af det at være menneske. Frem for at flygte fra følelsen og bruge den imod os selv, er det mere hensigtsmæssigt at konvertere det til konstruktiv energi, hvor vi erkender og accepterer disse som en reaktion på det vi har oplevet.

Følelserne er til for at vi aktivt kan opsøge det der virker positivt for os og lære af det der virker negativt på os. Det handler ikke om at beskytte os fra disse følelser, men bruge dem som indikatorer for hvad der virker og ikke virker godt i vores liv. I accepten af dette vil vi kunne fortælle os at det er okay at reagere som vi gør; når vi har gjort det bruger vi mindre energi på at bekæmpe det og i stedet frigøres der energi til at forholde sig til problemet på en mere konstruktiv måde.

Således kan du løse op for de indre stressorer og fokusere din energi på at problemløse. Ofte vil denne erfaring føre mere hensigtsmæssige metoder med sig som du langsomt tilegner dig som en naturlig størrelse i dit liv. Herved bliver du bedre og bedre til at lytte og forstå dig selv og i den sidste ende kan dette virke forebyggende imod stress.

 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness