Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere

2

Nytårs forsæt eller livs ændring?


Mange benytter det nye år til at love sig selv ændringer i hverdagen, væremåden eller hvad man nu... »  Læs mere

3

Mit liv –Min træning


I en hverdag, der kræver meget af ens psyke, er det vigtigt med en stærk fysik! Jeg har gennem... »  Læs mere


Hold vægten nede efter et vægttab

Sundhed

Skrevet af:
Seek4fitness.net

De fleste mennesker har prøvet at tabe vægt - det kan være svært nok. Men det virkelig svære er at holde vægttabet nede. 2 forskerteams har set på dette problem.

Schweiziske forskere har i et nyt studie haft gode resultater med at få folk til at fastholde vægttabet. Studiet involverede 33 overvægtige mennesker med et BMI på 40. De blev indlagt på hospital i 14 dage med streng diet, 3 gåture om ugen og 10 timers cognitiv psykoterapi. Samtidig var der workshops med forskellige relevante emner: Spis med glæde, Find skjult fedt, Madindkøb, Danseterapi og meget andet. I fem år efter hospitalsopholdet mødte testpersonerne op hver anden måned hos den praktiserende læge til vejning og rådgivning. Efter fem år havde 30 % taget på i vægt, 15 % vejede det samme som da de forlod hospitalet og 55 % havde tabt mere vægt, i gennemsnit 10 kg.

Endvidere har den danske fedmeprofessor Arne Astrup fremlagt forskningsresultater på kongressen The 16th Conference on Obesity", i Geneve, der viser at skal man bibeholde et vægttab, skal der spises mere kød. Resultaterne er dele fra det europæiske studie Diogenes, der står for Diet, Obesity and Genes. I dette forsøg undersøgte man voksne med et BMI på over 28. I en start-periode på 8 uger skulle forsøgspersonerne tabe mindst 8% af deres kropsvægt. Derefter blev forsøgspersonerne inddelt i 5 grupper, hvor deres kostplan bestod af enten

  • proteinrig kost, hvor kulhydraterne havde højt glykæmisk index (GI)
  • proteinrig kost, hvor kulhydraterne havde lavt GI
  • proteinfattig kost, hvor kulhydraterne havde højt GI
  • proteinfattig kost, hvor kulhydraterne havde lavt GI
  • Normal kost - kontrolgruppe

I alt gennemførte 205 personer studiet og det viste sig, at de personer, der havde fulgt den proteinrige diæt, havde holdt vægttabet bedst. De havde kun taget 0,3 - 0,8 kg på i gennemsnit, mod en vægtøgning på 2,1 - 2,8 kg hos de forsøgspersoner, der var på den proteinfattige diæt. Der var ingen forskel på, om kulhydraterne havde et højt eller lavt glykæmisk index, dvs. om kulhydraterne kom fra fx. hvidt brød eller grøntsager.

BMI - Body Mass Index : Sammenhæng mellem højde og vægt. Din vægt i kg, skal divideres med din højde i meter ganget med sig selv. BMI for normalvægtige ligger på mellem 18 og 25. BMI bruges som en rettesnor for, om du er overvægtig eller ej. BMItallet kan kun bruges, hvis du er over 19 år og ikke gravid. BMI tager ikke højde for din kropsbygning, så hvis du har mange muskler kan du godt have et højt BMI, uden at være overvægtig.

GI - Glykæmisk Index : Det glykæmiske index fortæller hvor hurtigt en fødevare hæver blodsukkeret. Et højt GI angiver at blodsukkeret stiger hurtigt, og et lavt, at det tager længere tid for kulhydraterne at nå blodet.

 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness