Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere

2

Nytårs forsæt eller livs ændring?


Mange benytter det nye år til at love sig selv ændringer i hverdagen, væremåden eller hvad man nu... »  Læs mere

3

Mit liv –Min træning


I en hverdag, der kræver meget af ens psyke, er det vigtigt med en stærk fysik! Jeg har gennem... »  Læs mere


Husk fedtet

Sundhed Ernæring

Skrevet af:
Seek4fitness.net

Der er rigtig mange som ikke er klar over hvor vigtigt en del fedt er af menneskers kost. Det er et faktum at fedt er livsnødvendigt for os mennesker. Fedt er bl.a. nødvendigt for at kunne optage de såkaldte fedtopløselige vitaminer A, D, E og K vitamin. Fedt er utrolig vigtigt for immunforsvaret og kroppens evne til at producere livsnødvendige hormoner. Fedtet bør for de fleste menneskers vedkommende udgøre ca. 30 % af det daglige kalorieindtag. Fedtstofferne kan inddeles i 3 hovedkategorier:

Mættet fedt

Mættet fedt er på grund af sin kemiske sammensætning fast i formen og kun flydende hvis det opvarmes. Et stort indhold af mættet fedt findes primært i fedt på kød fra dyr, smør og mejeriprodukter. Mættet fedt er det mest stabile fedtstof ved høje temperaturer og derfor er f.eks. smør velegnet til Stegning.

Enkelumættet fedt

Enkelumættet fedt er kemisk sammensat så det er flydende i formen ved stuetemperatur. Et stort indhold af enkelumættet fedt findes i f.eks. olivenolie, mandelolie og avocado. Enkelumættet fedt er knap så stabilt som mættet fedt, men f.eks. Olivenolie kan bruges til bagning og stegning ved lave temperaturer.

Flerumættet fedt

Flerumættet fedt er det mest flydende fedtstof vi kender. Et stort indhold af flerumættet fedt findes i f.eks. hørfrø, solsikkeolie og fede fisk. Flerumættet fedt udgør hovedkilden til de livsnødvendige fedtsyrer omega 3 og 6 som kroppen ikke selv kan danne og den mest velkendte kilde til disse er fedtholdige fisk. Flerumættet fedt er kemisk meget ustabilt og derfor tåler olierne ikke opvarmning som stegning og bagning. Olien bør altid opbevares på køl og den er velegnet til f.eks. dressinger.

Det sunde og livsnødvendige fedt

Der findes som sagt fedtsyrer som er livsnødvendige for mennesker at indtage da vores krop ikke selv er i stand til at danne dem. Disse fedtsyrer kaldes omega 3 og 6. Omega 3 er især vigtig for hjernen, nervesystemet og kroppens cellemembraner(den hinde som omslutter cellen og beskytter den). I sin reneste form findes omega 3 i fede fisk såsom sild, makrel, laks og torskelevertran. Derudover er nogle frø og nødder såsom hørfrø også rige på omega 3. Omega 6 fedtsyrer findes i kød, grønsager og planteolier som f.eks. solsikkeolie.

Transfedt

Transfedtsyrer er umættede vegetabilske fedtstoffer som er blevet kunstigt mættede ved en proces der kaldes hydrogenering. Ved at opvarme olierne under tryk og tilsætte hydrogen, mættes fedtstoffet og derved hærdes olien til ikke at være flydende ved stuetemperatur. Disse meget usunde og direkte farlige olier findes i mange varer i supermarkederne såsom chips, kiks, kager, vafler og mad friturestegt i olie. Ved kraftig opvarmning vil de flerumættede ustabile olier begynde at udvikle transfedtsyrer, så det anbefales at være forsigtig med hvor varmt man steger hvis der anvendes olie til stegning. Brug kun olierne med højt indhold af mættet og enkeltumættet fedt samt et meget lavt indhold af flerumættet fedt f.eks. olivenolie. Vil man være på den sikre side kan man vælge at stege i rigtig gammeldags smør eller kokosolie som primært består af mættet fedt. Sørg for at vælge olie med omhu og køb kun de koldpressede hvis du vil være sikker på at olien er blevet behandlet skånsomt ved presningen.

 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness