Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Stripfitness


Stripfitness er en ny og trendy træningsform, og fokus er ikke på strip i den traditionelle form,... »  Læs mere

2

Sjip dig i topform


Sjipning er ikke bare en børneleg, men også dybt seriøs træning. »  Læs mere

3

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere


Inspirationstur til Sverige

Træning Kredsløbstræning Bodybuilding

Skrevet af:
Kim Rasmussen
ASAPlive.dk

For første gang i rigtig lang tid var det lørdagen (Ikke fredagen) der satte gang i weekenden. Denne lørdag morgen, d.18 september, var nemlig dagen hvor jeg skulle en tur til Sverige sammen med en flok jævnbyrdige instruktører fra stort set hele landet. Rejsen skulle foregå med bus hele vejen, så der var en lang køretur i vente.

Efter mange timer i bussen, med en del hyggesnak rundt omkring imellem folkene ankom vi endelig til vor første destination. Motionscenteret Johanneslust som drives af kæden Friskis & Svettis, der med over 35000 medlemmer i Malmö ligger i en klasse helt for sig selv. Et center på lidt under 4000 m2. Deriblandt 3 størrelser sports haller, kæmpe opholdsrum, børnepasnings rum og motions/styrke-center. Centeret var indrettet i et gammelt lokomotivværksted, der var markeret som kulturelt bevaringsværdi hvilket betyder at bygningerne udenpå og til dels indvendig skulle fremstå som da det blev bygget og var funktionelt. Dette resulterede i at man indvendig kunne se forskellige detaljer af den gamle byggestil, så som spærene der var fuldt synlige. I flere af hallerne kunne man også opleve store buede glaspartier der tidligere havde været porte hvor lokomotiverne kørte igennem. På første sal hvor styrkecenteret var placeret, havde man også valgt at ligge en række baneskinner i hver side hele vejen igennem rummet. Da det også havde været et krav om bevaring. Alle disse detaljer var med til at give centeret en helt bestemt udstråling og akustik.

Efter vores guidede rundtur af centeret var det nu blevet til at få pulsen op. Vi skulle alle prøve 2 forskellige trænings former: Cirkel træning og Indoor walking. Vi startede ud med cirkel træningen som hovedsagelig foregik på styrke maskiner som man kender dem. Den eneste forskel var at disse maskine i stedet for vægt klodser havde et elastik system til at kontrollere modstanden. Det vil sige man kunne vælge modstand lige fra 1 og op til 12 elastikker. Let tilgængelig med små splitter kunne man trykke dem ind for at aktivere elastikken og trække dem ud for at deaktivere. Selve træningen foregik til musik og kørte på intervallet 30-5-30 sekunder. 2 sæt på 30 sekunder hvor man pumper igennem, med 5 sekunder pause imellem. Derefter videre til næste maskine/øvelse.

Efter at have kørt alle stationerne igennem, gik vi videre til næste udfordring. Indoor walking var et koncept lig med spinning. Dog foregik det på crosstrainere. Vi fandt hver vores crosstrainer og begyndte ellers at træder derudaf. Træningen foregik også til musik i forskellige hastigheder og modstand. Da jeg ikke normalt kun styrketræner og ikke dyrker nogen former for kredsløbs træning skal jeg lige love for jeg fik lov til at svede! Det var super fedt at prøve noget nyt og blive udfordret på en ny måde, end som hvad man er vandt til. Kan klart anbefales til kalorie forbrænding.

Træningen var overstået og vi kørte til hotel Scandic hvor vi blev indkvarteret. Om aftenen var vi på restaurant for at stille sulten. Efterfølgende en hyggelig tur gennem byens gader og et smut ind på en cafe/pub. Dejligt med noget hyggesnak og masser af social sammenværd!

Den følgende dag stod på en form for træning. Efter den helt store morgenmads buffet blev der checket ud og vi kørte til motionscenteret Heleneholm, et andet center ejet af Friskis & Svettis. Her skulle vi prøve kræfter med et svensk koncept kaldt: Flowin. Flowin konceptet går ud på at man ”skøjter” på en plade med glat belægning med nogle dertil indrettede puder, med filtunderlag. Ganske som de 2 andre former vi havde prøvet var dette også med instruktør og det kunne benyttes både som holdtræning eller som cirkel træning. Vi prøvede begge dele. Først en holdtræning hvor vi gennemgik en masse øvelser og fik trænet hele kroppen igennem. Dernæst en omgang cirkel træning med 5 øvelser og et interval på 20-10-20. 2 sæt på 20 sekunder med 10 sekunders pause imellem. Igen kom pulsen helt i vejret og sveden dryppede. Et rigtig godt koncept med stort potentiale igennem utrolig mange øvelser.

Så gik turen tilbage til Danmark igen! Busturen var lang så der var god tid til at få en morfar eller to. Alt i alt var det en mindeværdig weekend i rigtig godt selskab. Både med nye folk men specielt også med en jeg kendte i forvejen. Inspirationen blev vækket en smule og for mit eget vedkommende motivationen! Der er ikke noget som at dele oplevelser med andre folk der også går op i sundhed og velvære.

 

Tak for turen!

 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness