Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere

2

Nytårs forsæt eller livs ændring?


Mange benytter det nye år til at love sig selv ændringer i hverdagen, væremåden eller hvad man nu... »  Læs mere

3

Mit liv –Min træning


I en hverdag, der kræver meget af ens psyke, er det vigtigt med en stærk fysik! Jeg har gennem... »  Læs mere


Kan det være stress der gør dig tyk – specielt på maven?

Sundhed Psykologi

Skrevet af:
Birgitte Nymann ( www.nymanns.dk )
Forfatter, foredragsholder og kursusunderviser indenfor træning, sundhed, ernæring og motivation. Koncept – og kursusudvikler ved Pro Academy. Idrætsuddannet fra Københavns universitet.

Ved du at stress kan gøre dig tyk? Specielt på maven?
Stress kan påvirke din fordøjelse til enten at gå helt i stå eller det modsatte. Dette resulterer ofte i en oppustet og fremstående mave, dårligere optagelse af fødevarer og risikoen for overspisning stiger. Stress øger også i høj grad trangen til søde sager.

Er du stresset?

Iflg. Shawn Talbott (kilde: The Cortisol Connection) er stress:
Sådan du føler når livets krav overstiger din evne til at honorere disse krav.

Stress er i daglig tale blevet et ord vi oftest bruger, når vi er pressede, ikke kan nå det hele og føler at hverdagen er kaotisk. Men stress er mange forskellige ting – og kroppens totale mængde stress kan påvirkes af en lang række faktorer. I denne sammehæng tales kun om den påvirkning som tankerne kan have på kroppen og ikke på mangel på søvn, mad, drikke, røg og kemi i hverdagen (fra mad, rengøringsmidler, shampo, cremer, luftfriskere, computere etc.).

Kæmp eller flygt

Stressmekanismen i menneskekroppen er skabt tilbage i en tid, hvor stress skulle forbedre vores evne til at kæmpe eller flygte fra en fysisk fare; et overfald fra et vildt dyr, et stammeangreb osv. Kæmp eller flygt! Stress er skabt af en bevidsthed eller en tanke, som sætter gang i en kæde af fysiske reaktioner, som skal gøre kroppen i stand til at kæmpe eller flygte så effektivt og med så stor kraft som muligt. Derfor giver stress:

  • Højere puls (så der kommer mere blod ud til musklerne der skal arbejde – tror kroppen)
  • Højere blodtryk (så blodet kan pumpes hurtigere rundt)
  • Frigivelse af fedt fra fedtdepoterne (så der er energi til at kæmpe eller flygte)
  • Frigivelse af glykogen (sukker) fra leveren (så der er hurtig energi til at kæmpe eller flygte)
  • Blodet bliver en smule tykkere (så man ikke mister for meget blod, hvis man bliver såret)
  • Blodkar i visse områder afklemmes (fx omkring tarmene – der skal ikke bruges energi til fordøjelse når der skal kæmpes eller flygtes)
  • Blodkar i visse områder udvides (fx i arme og ben)

Alt dette sker for at kroppen fysisk kan præstere så meget som mulig – uden disse reaktioner ville der ikke være mennesker på jorden i dag. Problemerne med stress opstår, når stresspåvirkningen bliver mere eller mindre permanent.

Akut stress og kronisk stress

Vi bliver alle sammen stressede flere gange om dagen. Vi reagerer forskelligt på stress, således tåler nogle mennesker langt større pres inden de må bukke under for stress, end andre mennesker. Men alle er påvirket af stress på den ene eller anden måde.

Akut stress er den stress, der skabes når vi er i akut ”fare”; tror ikke vi når toget, bliver forskrækkede, er ved at vælte på cyklen osv.
Kronisk stress er den stress, der skabes af konstante stressfaktorer som fx konstante deadlines, alt det man ikke når, dårlig økonomi, sygdom, dårligt parforhold, at man er utilfreds med sig selv osv. Alt det som er til stede i længere perioder – og for nogle i årevis. Denne form for stress er den sundhedsskadelige og livsenergi-berøvende; den form for stress der giver dig en lang række daglige symptomer som træthed, mangel på tilstedeværelse og koncentration, overvægt, væskeophobninger, hovedpine, nakkesmerter, hudproblemer, dårlig fordøjelse, søvnproblemer, humørsvingninger, overspisning osv.

Fordi vores moderne verden sjældent kræver fysisk udfoldelse, når vi bliver stressede, så gør vi faktisk det modsatte af hvad kroppen burde når vi er stressede fordi vi sidder stille og stresser løs. Det er her problemets kerne findes; dét der gør kronisk stress så belastende for kroppen.

Stressmekanismen

Vores fysiske ”stresssystem” består af kirtler og de hormoner som disse producerer. Og det er hormonerne, der påvirker vævene så ”stress” opstår.
Det første der sker, når du bliver stresset er, at binyrerne udskiller adrenalin, noradrenalin, aldosteron og kortisol. Adrenalin og noradrenalin får pulsen til at stige, blodkar og lungevæv til at udvide sig og hjernen til at fokusere bedre. Aldosteron kontrollerer natrium og kalium balance i blod, celler og væv og det har indflydelse på kontrollen af væskebalancen. Jo mere aldosteron jo mere salt tilbageholdes i kroppen. Salt tilbageholder vand = øget væskeophobning.

Derfor er der mange der tager på når de bliver stressede – simpelthen pga. øgede væskeophobninger. Kortisol er bla. ansvarlig for at der kommer nok glukose til blodet, at blodårerne sammentrækkes i visse områder (fx omkring tarmene – og det giver dårlig fordøjelse), at blodtrykket stiger, og at appetitten stimuleres, når man skal kæmpe eller flygte. Derfor oplever mange at de tager på, eller har svært ved at komme ned i vægt, når de er stressede. Ved kronisk stress stimuleres appetitten i stedet med hurtigt optagelige kulhydrater eller trangen til alkohol stiger. Alt dette tilsammen giver en øget lagring af fedt omkring maveregionen. Vi ser i dag flere mennesker med for meget fedt i maveregionen end vi nogensinde tidligere har set. Dette skyldes to ting: stress og sukker, som begge giver øget fedtdeponering på maven.

 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness