Dr. med, Uffe Ravnskov, mener at åreforkalkning og hjerteinfarkt ikke skyldes et højt kolesteroltal.
- Animalsk føde er ikke farligt for hjertet, udtaler Uffe Ravnskov. Han er af den opfattelse at kolesterolsænkning er ineffektivt og risikabelt, og at et højt kolesteroltal er nyttigt. Ravnskov mener, at mange forskere ignorerer alle ufordelagtige resultater eller citerer dem som om de var positive.
Har sin egen hypotese
Høj forekomst af kolesterol i arterievæggene er årsagen til at forskere i mange år har troet at det er det høje kolesteroltal som er årsagen til åreforkalkning og hjerteinfarkt. Uffe Ravnskov har en helt anden forklaring; en hypotese, som forklarer alle de observationer, som ikke stemmer med den nuværende. Den forklarer, hvorfor stress, rygning, diabetes og for højt homocystein øger risikoen for hjerteinfarkt, og hvorfor der er en tæt forbindelse mellem infektions- og hjerte-karsygdommene.
Uffe Ravnskov har skrevet bogen ” Kolesterol - myter og realiteter”, som for nylig udkom på forlaget Hovedland, og i mere end 80 kolesterolkritiske artikler i internationale medicinske tidsskrifter. Bogen er en opdateret og udvidet udgave af "The Cholesterol Myths".
Forfatteren og danskeren, som nu bor i Lund i Sverige, er også foredragsholder. Den 24.oktober 2008 kl. 18.00 holder han foredrag om kolesterol i Idrættens hus i Brøndby.
Her vil der blive mulighed for at høre et foredrag, hvor Uffe Ravnskov belyser de alvorlige bivirkninger ved kolesterolsænkende præparater og det nyttige ved at have et højt kolesteroltal. Han fortæller også om sin teori om hvordan åreforkalkning og hjerte- og karsygdomme opstår. Han vil yderligere snakke om det han kalder de vigtigste beviser på at kolesterolhypotesen er den største medicinske skandale i moderne tid.
Du kan tilmelde dig foredraget i Brøndby på alun.dk/shop/Foredrag-Myter-om-Kolesterol.asp
Log ind
Profilmenu