Blodkredsløbet er kroppens transportorgan, og det har en lang række funktioner. Det bringer ilt og næringsstoffer ud til cellerne og fjerner kuldioxid og andre affaldsstoffer. Det transporterer hormoner ud til cellerne og har en vigtig funktion i kroppens bekæmpelse af fremmede stoffer og mikroorganismer. Det medvirker i kroppens temperaturregulering.

En muskel

Hjertet er en muskel, der pumper blodet rundt i blodkarrene. I hvile slår hjertet 60-80 gange i minuttet. Det kaldes hvilepulsen. Under hårdt arbejde kan pulsen hos unge mennesker stige til maximalt 200 hjerteslag pr. minut.

For at kroppen kan fungere i hverdagen, uden at blive træt, er det vigtigt at have en god kondition. Man kan måle konditionen. Konditionen angives som et tal, der fortæller, hvor god kroppen er til at optage ilt

En af de ting, der forbedres ved konditionstræning, er, at kredsløbet bliver bedre til at sende ilt til cellerne, så cellerne kan udvikle mere energi. Hvis det er til muskelceller, betyder det, at de bliver bedre til at arbejde i længere tid.

 Minutvolumen er den mængde blod, der sendes fra hjertet ud i kredsløbet pr. minut. Minutvolumen fremkommer, når pulsfrekvensen ganges med slagvolumen. Minutvolumen i hvile er ca. 5.000 ml blod pr. minut. Ved hårdt arbejde kan den stige til 25.000 ml blod pr. minut.

Et forgrenet vejnet:

Blodkarsystemet minder om et forgrenet vejnet, hvor vejene fører til og fra alle cellerne i kroppen. Arterierne er blodkar, der fører blodet væk fra hjertet, og vener fører blodet til hjertet. Forbindelsen mellem arterier og vener er kapillærnettet, hvor transporten af stoffer til og fra cellerne foregår.

Små arterier, der kaldes arterioler, regulerer blodstrømmen til organerne. Når den glatte muskulatur i arteriolerne trækker sig sammen, standser blodtilstrømningen til organet, og når de slapper af, øges blodtilstrømningen.

Ved hårdt arbejde øges tilstrømningen af blod til musklerne på bekostning af blodforsyningen til tarmene. Derfor er det en dårlig idé at spise, før man skal dyrke idræt, fordi fordøjelsen af maden standser, og det kan give ubehag.

Ændringer i blodtilførslen sker også, når man udsættes for kulde eller varme. Kulde får arteriolerne i huden til at trække sig sammen, mens varme får dem til at afslappes. På den måde kan kroppen holde på varmen eller øge varmeafgivelsen.