Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere

2

Nytårs forsæt eller livs ændring?


Mange benytter det nye år til at love sig selv ændringer i hverdagen, væremåden eller hvad man nu... »  Læs mere

3

Mit liv –Min træning


I en hverdag, der kræver meget af ens psyke, er det vigtigt med en stærk fysik! Jeg har gennem... »  Læs mere


Livsstil og stress

Sundhed

Skrevet af:
Nikolaj Lehmann ( www.jui.dk )
Livsstilscoach, kursus – og foredragsholder, Exercise coach, personlig træner, Cand.polyt. i miljøkemi.

Et sundt og godt liv er ikke kun et liv, der kan sige sig fri fra sygdomme. Der er mange raske mennesker som ikke er sunde og ikke har et godt liv. Et godt liv er et liv på toppen - et liv hvor man har glæde af kroppens fulde kapacitet. Det er overraskende få, der er klar over, hvor begrænset en del af deres krops kapacitet de udnytter og oplever. Og det endnu mere overraskende, hvor få af dem der er klar over det, som faktisk gør noget ved det.

Alle kender til de dage hvor alting føles gnidningsfrit. Man er bare i godt humør, føler sig svævende, rask og fuld af energi, ens arbejdet er spændende, man glæder sig over mange ting, man er overbærende og alt ser ud til at gå op i en højere enhed. Sådan bør man stort set altid have det. Og det er faktisk muligt. Det handler blot om energi. Der skal energi til at være rask, energi til at arbejde, energi til at passe familien, energi til fysisk aktivitet, energi til at være glad, energi til at være social, energi til at spise ordentligt osv. Og ikke nok med det, skal der være energi i reserve til at modstå eventuelle negative påvirkninger og hændelser.

Det gælder således om at akkumulere så meget energi som muligt. Det kan opnås ved at oparbejde energi, men bestemt også ved at begrænse energitab. Energitab kan mindskes ved at fjerne eventuelle læk (uhensigtsmæssig livsstil, kost, stress osv.) og ved at optimere ens energiforbrug; man kommer nemlig ikke uden om at skulle bruge energi for at leve, men man kan forbruge energi på mange måder. Man kan vælge at cykle til arbejde på en cykle med et x'ede hjul eller på en cykle med lige og afbalancerede hjul: ruten er den samme, energiforbruget er forskelligt.

Der er mange former for energier. Mad er energi, både på godt og ondt. Søvn er energi. Penge er energi (man er vel i lidt bedre humør når månedslønnen vælter ind på kontoen). Der kan dermed oparbejdes og bespares energi på mange forskellige måder. Alle påvirkninger som kroppen dagligt udsættes for (mad, søvn, stress, motion, tanker osv.) er en eller anden form for energi. Spørgsmålet er blot hvordan denne energi så påvirker kroppen; positivt eller negativt? Oparbejdning eller spild? Indtægt eller udgift? Det er derfor væsentligt at have forståelse for hvordan kroppen reagere på forskellige påvirkninger.

Kroppen kan betragtes som en bankkonto, hvor der til enhver tid er en bestemt mængde ressourcer (penge) tilgængelige. Disse ressourcer skal benyttes til udførelse af livsnødvendige funktioner og daglige funktioner. Mængden af tilgængelige ressourcer på kontoen bestemmes ud fra summen af indtægter og udgifter på kontoen. Indtægter, som får kroppens ressourcer til at stige, er f.eks. sund og nærende kvalitetsmad, nok vand og søvn, fysisk aktivitet og positiv tankegang. Udgifter, der trækkes fra kontoen, omfatter eksempelvis næringsfattig mad, for lidt vand og søvn, mangel på aktivitet, stress, overforbrug af uhensigtsmæssige produkter (alkohol, tobak mm.).

Kroppen har en fantastisk evne til at vedligeholde og genopbygget sig selv. Derfor kan den jo godt tåle udskejelser såsom lidt alkohol af og til, søde sager eller for den sags skyld hård motion. Den kan dog kun vedligeholde sig selv proportionel med hvad den har af ressourcer. Jo større ressourcer der er til rådighed desto større mulighed for at vedligeholdelse og genopbyggelse. Set i relation til billedet af kroppen som en bankkonto svarer det til, at kroppen har en fast rente, som giver et afkast proportionelt med saldoen på kontoen. Med et større antal indtægter end udgifter på kontoen, stiger saldoen og dermed også renteafkastet, hvilket igen får saldoen til at stige. Bliver der sørget for at reducere mængden af negative påvirkninger (udgifter) og øge mængden af positive påvirkninger (indtægter) opbygges hermed en solid konto. Kroppen kan således hele tiden bliver bedre, hvis den har de fornødne ressourcer at gøre godt med. Dermed kan små spredte udskejelser bedre tolereres uden fare for kontoen.

Hvis kontoens ressourcer falder (på grund af for store udgifter), bliver afkastet ved samme faste rente lavere og kroppen har således mindre at gøre godt med. Så længe renteafkastet er større end udgifter, dvs. man i forvejen har en stor mængde ressourcer vil kroppens konto ikke være i fare. Det viser hvor vigtigt det er, at have overskud! Omvendt, bliver udgifterne større end hvad renterne kan indbringe medfører det et decideret fald i ressourcerne. Er der tale om udgifter af fast størrelse bliver faldet i ressourcerne mere markante efterhånden som afkastet på rente bliver lavere og lavere.

Det handler således at optimere omsætningen på ens konto; reducere udgifter i form af lavere energitab og øge indtægter i form at øget energioparbejdning. Det handler dog i mange tilfælde primært om at reducere mængden af påvirkninger som giver en form for stress på kroppen. Stress kan komme fra forskellige kilder og antage mange former, og er ikke kun det vi kender fra arbejdet. Stress kan komme fra fysisk træning, mad, vand, søvn osv. Hvordan en given påvirkning bliver opfattet af kroppen som stress kræver en forståelse for kroppens fysiologiske reaktion på påvirkninger, den såkaldte stress mekanismen.

Stress mekanisme

Kroppen er en fantastisk organisme; dels på grund af dens kompleksitet, dels på grund af dens ufattelige integritet. Et integreret system er karakteriseret ved et perfekt sammenspil mellem alle dele af systemet. Selvom kroppen består af mange forskellige systemer (muskler, organer, immunforsvar, nervesystem osv.) er disse fuldt integreret i hinanden i et tæt sammenspil af kemiske, biokemiske, elektriske og mekaniske processer.

I kroppen foregår der hvert sekund utallige processer som er med til at opretholde liv. Disse processer styres af ovennævnte sammenspil mellem kroppens fysiologiske systemer. Alle systemer er indbyrdes afhængige og påvirkelige, således at påvirkning af et system har indflydelse på et eller flere af de andre systemer. Det er som en serie af forbundne kar, fyldt med vand; hældes der mere vand i et af karrene, stiger vandstanden også i de øvrige. Et eksempel på indbyrdes påvirkning er tanken om en forestående præstation, som en eksamen. Tanken påvirker hjertet, som nu slår hurtigere og en følelse breder sig i maven. Ens sultfornemmelse påvirkes og måske stiger trangen til søde sager. Denne velkendte situation afspejler tydeligt sammenspillet mellem forskellige dele af kroppen.

Kroppens udsættes dagligt for en lang række påvirkninger, herunder fysisk aktivitet, støj, kulde, varme osv. Enhver påvirkning vil skubbe kroppen mere eller mindre ud af balance og kroppens reaktion vil altid så vidt muligt være at genoprette denne balance. Alle påvirkninger på kroppen kan betragtes som en form for stress, som enten kan have en positiv eller negativ indvirkning på kroppen. Det er ikke så meget naturen af selve stressen/påvirkningen som er positiv eller negativ, det er snarere kroppens respons på den. Eksempelvis giver fysisk aktivitet i nogle tilfælde en positiv respons, og i andre resulterer den i overbelastningsskader.

Selvom ordet stress har en negativ betoning, vil det her blive benyttet som betegnelse for enhver påvirkning, uanset om den har en positiv eller negativ indvirkning. Mekanismen bag kroppens stress respons vil i mange tilfælde være den samme uanset stresstypen. Men som vi vil se i det følgende er det oftest stress responsens varighed, som har betydning for hvorvidt stressen resulterer i et positivt eller negativt udfald.
Stress responsen

For at kunne forstå mekanismerne bag stress responsen og dens indvirkning på kropsfunktioner er det nødvendigt med en beskrivelse af kroppens forskellige fysiologiske systemer, herunder nervesystem, hormonsystem, immunsystem osv.
Nervesystemet og hormonsystemet er kroppens kommunikationssystem, som foregår mellem hjernen, rygmarven og resten af kroppen. Hver handling i kroppen bevidst eller ubevidst starter som regel med en aktivering af nervesystemet som via nerver sender en besked til et specifikt sted være det et organ (lever, hjernen, hjertet osv.), en kirtel (binyre, bugspytkirtel osv.) eller andet væv (muskel, hud osv.). Beskeden medfører udskillelsen af et specifikt hormon, der kan betragtes som en kemisk budbringer. Hormonet binder efterfølgende på overfladen af celler/væv og iværksætter dermed en specifik proces, som kan være en muskelsammentrækning, fordøjelse, en følelse eller udskillelse af et andet hormon, som har sin virkning et andet sted. Hvert hormon giver anledning til en specifik proces i det pågældende væv og der findes derfor mange forskellige hormoner.

Processer i kroppen er enten bevidste eller ubevidste i mere eller mindre grad. F.eks. muskelsammentrækninger der giver anledning til bevægelser er som regel bevidste mens styring af fordøjelsen er ubevidst. Nervesystemet kan således deles op i to systemer, nemlig det somatiske nervesystem som kontrollerer bevidste handlinger og det autonome nervesystem, som er mere eller mindre ubevidste (selvom aktiveringen af hjertets pulsslag foregår ubevidst kan man godt øge det bevidst ved f.eks. at tænke på noget ophidsende). Det autonome nervesystem er til for, at vi har overskud til at bevæge os eller tænke på andre ting. Hvis vi bevidst skulle styre vejrtrækning, hjertet, fordøjelsen, søvnen, immunforsvaret osv. vil vi ikke have overskud til meget andet!

Det autonome system kan yderligere deles op i to undersystemer som er hinandens modsætninger. Det ene system kaldt sympaticus styrer alle processer som er forbundet med aktivitet, nødstilfælde eller hvad man tror, er et nødstilfælde. Sympaticus aktiveres når vi står op om morgen, når vi er fysisk aktive, stresset, bange, skal forsvare os, er opstemte, er mentale skarpe og analytiske eller skal have sex. I sådanne situationer sender sympaticus beskeder der frigør hormoner, som får hjerteslag og vejrtrækning til at stige, øger blodtrykket, nedbryder fedt- og kulhydratdepoter samt væv i kroppen for at mobilisere energi (kaldet katabolsk proces), sender blod hen til arbejdende muskler, øger svedproduktion eller giver gåsehud. Sympaticus bliver ofte betegnet "fight or flight" systemet (kæmp eller flygt!), og henviser til situationer hvor der er behov for at være handlekraftig.
I den anden ende af boldgaden finder vi parasympaticus, som er sympaticus' diametral modsætning. Det er som nat og dag. Parasympaticus styrer processer forbundet med ro og afslappet tilstand, søvn, fordøjelse og kreativitet. Beskeder fra parasympaticus og dertil hørende hormoner får hjertet til at slå langsommere, nedsætter blodtrykket, sender blod væk fra bevægmuskulaturen og hen til organer, iværksætter fordøjelse, sørger for opbygning af væv (bl.a. muskler) og energidepoter (kaldt anabolsk proces).

Begge systemer er som regel ikke aktive samtidig - det vil svare til at trykke på bilens speeder og bremse samtidig. For at illustrere vekselvirkningen mellem de to systemer kan man forestille sig følgende situation: Du er kørt ud på landet for at nyde en picnic på en mark sammen med din kæreste. Maden er lige blevet fortæret og I nyder den stille og afslappende stund. Her er parasympaticus dominerende: blodet strømmer til mave og tarm hvor fordøjelsen er i gang, og en fornemmelse af næsten handlingslammende ro breder sig i kroppen. Pludselig bryder himlen løs med torden og styrtregn. Straks tager sympaticus over: pulsen stiger, fordøjelsen stopper og blodet sendes til de muskler som skal hjælpe dig med at spurte over til bilen. Du er meget skarp og handler hurtigt og præcis; du når at pakke tæppe og kurv uden at glemme noget, du spænder af sted samtidig med at du både tager jakke på og bilnøgler frem, og i løbet af ingen tid sidder du og kæresten i bilen i læg. Hvis parasympaticus havde fået lov til at fortsætte vil du ikke være nået frem til bilen før regnen var holdt op!

Aktivering af sympaticus er kroppens stress respons i positiv forstand. Sympaticus er livsnødvendigt, idet den gør os i stand til at håndtere nødstilfælde. Uden den vil vi simpelthen ikke eksistere i dag. Stressende situationer er i virkeligheden gavnligt for kroppen, idet det træner sympaticus, som lærer af det og gør kroppen bedre til at håndtere situationer fra gang til gang. Men som vi vil se senere er stress kun gavnlig, hvis det afløses af tilstrækkelige lange perioder med dominerende parasympaticus. Systemet skal med andre ord restituere for at det kan fungerer optimalt og blive bedre.

Den biokemiske proces

Den måde kroppen reagere på stress i dag er fysiologisk og biokemisk set den samme som for 10.000 år siden. Det, der er anderledes i dag, er typen af stressfaktorer vi udsættes for. Dengang opstod der typisk meget stressende situationer af livstruende karakter, i form af forsvar mod dyr og fjender, jagt på føde osv. Der var tale om en mere akut form for stress af forholdsvis kort varighed. Stressfaktorer i dag er af anderledes karakter, typisk af lavere intensitet men af længere varighed. Kroppens respons på stress er den samme uanset hvilken type stress, men forskellen ligger i varigheden. Vi er primært designet til at håndtere akut stress af kort varighed, da det under sådanne vilkår, at vi har tilpasset os. Evnen til at overleve er forbundet med kroppens evne til at reagere på akutte stress situationer. Som vi vil se senere er det netop varigheden af stressen som er afgørende for hvor godt kroppen håndterer stress. I det følgende beskrives hvad der fysiologisk sker når kroppen udsættes for stress. Som nævnt tidligere giver aktiveringen af nervesystemet altid anledning til frigivelse af en kemisk budbringer nemlig et hormon. Det er specielt disse hormoner der beskrives, idet deres virkning på kroppen giver en forståelse for hvordan kroppen håndterer stress.

For klarhedens skyld tager vi udgangspunkt i forrige eksempel, hvor du bliver overrasket af regnen. Det første trin i stressresponsen er, at dine sanser (øjne, ører osv.) registrerer den stressende situation. Nervesystemet kommunikerer denne information fra sanserne til hjernen, hvorved sympaticus aktiveres. Aktivering af sympaticus giver umiddelbart anledning til frigivelse af hormoner adrenalin og noradrenalin fra blandt andet binyren, vis funktion er at øge hjertepulsen og blodtrykket. Samtidig sendes et signal om at stoppe fordøjelsesprocessen; blodårerne til mave og tarm forsnævres så mindre blod strømmer til. Det samlede formål er at øge tilstrømningen af blod til de muskler som skal reagere på situationen. Blodet transporterer jo ilt og næring til musklerne, således at der kan produceres energi til muskelarbejde. Dette sker inden for ganske få sekunder efter stressen er blevet opfanget. Du er nu klar til at yde, hvad der skal til for at rede dig ud af situationen.

Det andet trin i stressresponsen består i, at der sker en kædereaktion med udløsning af en række hormoner forskellige steder i hjernen og kroppen. Nogle af disse hormoner (dopamin, endorfin) får dig til at tænke klart og nedsætter dig fornemmelse for smerte. Efter nogle få minutter udløser binyren en type hormoner kaldt glykocorticoider, herunder cortisol som transporteres via blodet ud til resten af kroppen. På det tidspunkt er du muligvis allerede inden i bilen og faren er omme. Cortisols funktion er at øge nedbrydningen af væv, sukker og fedtdepoter. Det skaffer energi til de muskler som har udført det hårde arbejde, for hermed at fylde depoterne op igen (eller i tilfælde hvor der er behov for yderligere arbejde - man kunne forestille sig at du havde parkeret bilen et godt stykke væk fra). Cortisol nedsætter også aktiviteten i immunforsvaret for at begrænse inflammationer/betændelser i væv der eventuelt er kommet til skade under stress reaktionen. Cellerne bliver desuden mere eller mindre insulinresistente ved tilstedeværelse af cortisol. Insulins rolle er at lagre energi, hvilket er det modsatte af cortisol som er at mobilisere energi. Disse to hormoner er så at sige antagonistiske til hinanden. Cortisols virkning kan vare op til en time efter stressen blev udløst, selv ved korte stress oplevelser. Ved længerevarende stresspåvirkninger øges varigheden af cortisols virkning tilsvarende.

Denne meget forsimplede beskrivelse af stress responsen er en fremragende overlevelsesmekanisme. Det første trin i processen sikre en hurtig reaktion ved at øge kredsløbets aktivitet (hjertet og blodtrykket), som svar til det øgede behov for fysisk aktivitet. Det andet trin sørger for via cortisol at mobilisere næring dels til en eventuel vedvarende fysisk anstrengelse og dels i særdeleshed til det efterfølgende behov for at genopbygge energilagrene i form af ATP. Cortisol viser sig oven i købet at have en appetitvækkende effekt, hvilket understreger behovet for genopfyldning.

Vedvarende stress respons

Ligeså meget må man ønske sig prisgivet for at besidde sådanne en mekanisme, ligeså lidt ønsker man at den bliver ved for længe, af grunde som vil blive gennemgået i det følgende. Stress mekanismen er nemlig ligeså effektiv til at håndtere akutte stress situationer som den er problematisk i forbindelse med længevarende stress påvirkninger.
For det første er det ikke hensigtsmæssigt at opretholde en forøget kredsløbsaktivitet over længere tid (selv små forøgelser), idet det kan medføre vedvarende blodtryksforøgelse med dertil knyttede hjertekarproblemer. Derfor er en forhøjet hvilepuls uhensigtsmæssigt. For det andet ønsker man ikke at have cortisol hængende for længe i sit blodomløb. Cortisol er et hormon som kan indvirke på mange typer celler i kroppen. Desuden er cortisol længe om at blive nedbrudt i kroppen, så jo længere stressen varer jo større mængder cortisol produceres og dermed desto længere tid før niveauerne er nede på normalt igen. Forhøjet mængder af cortisol i kroppen over længere tid har vist sig at have følgende effekter:

  • Svækkelse af immunforsvaret: Cortisol har en såkaldt anti-inflammatorisk virkning, dvs. den forhindrer immunforsvaret i at udføres det arbejde med at bekæmpe fremmede legemer (bakterier, virus mm.). Cortisol bruges blandt andet i medicinsk behandling mod inflammationer. Det er derfor, at man ofte bliver syg efter en stresset periode (eksamener, arbejde osv.).
  • Nedsat produktion af sex hormoner og nedsat sexlyst.
  • Øget risiko for udvikling af insulinresistens/type II diabetes på grund af cortisols antagonistisk effekt på insulin.
  • Øget appetit, specielt for kulhydrater (søde sager, brød, frugt mm.): Et øget indtag af hurtige kulhydrater som ikke kan lagres på grund af cortisol omdannes til fedt i leveren og deponeres som fedtvæv.
  • Fordøjelsesproblemer.
  • Øget nedbrydning af væv, herunder muskelvæv.
  • Visse bakterier og vira er trives ved tilstedeværelse af cortisol. Det gælder f.eks. for herpes virussen og helikobakterier, som er skyld i mavesår.

Som det ses medfører længevarende stress uden tilstrækkelig hvile mange uheldige bivirkninger. Ovenstående effekter er blandt de veldokumenterede. Dertil kommer der en række mere eller mindre dokumenterede effekter på hukommelsen og psyken, herunder depressioner.

Længevarende stress medfører et større forbrug af vigtige næringsstoffer i kroppen, som vitaminer, enzymer, sporelementer og specifikke aminosyrer. Dette øget forbrug tærer på kroppens egne lagre af næringsstoffer og såfremt tilførslen af disse via kosten ikke er tilstrækkelig kan mængderne i kroppen blive mangelfulde. Ovennævnte næringsstoffer er essentielle i forhold til alle reaktioner i kroppen såsom produktion af hormoner samt regulering og styring af kemiske processer. De ovenstående negative effekter er således direkte resultater af næringsstofmangel. En nedsat næringsstoftilgængelighed har også betydning for hvorledes efterfølgende stressrespons bliver. Jo dårlige næringsstofstatus desto oftere bliver responsen på stress negativ, fordi kapaciteten til at modstå stress er forringet, hvilket igen medfører større forbrug af næringsstoffer. Kroppen indgår dermed i en ond nedadgående spiral, hvor nedsat stresstærskel fører til større næringsstofforbrug og næringsstofmangel, og nedsætter dermed yderligere stresstærsklen.

Kroppens respons på stress er en form for 2 æggede sværd. På den ene side, når stressfaktorer er længevarende og hyppige, kan den have drastiske konsekvenser for helbredet. På den anden side, når stressfaktorer er kortvarige og ikke for hyppige, er det en fantastisk overlevelsesmekanisme. Faktisk viser det sig, at en hensigtsmæssig stressrespons giver det modsatte af ovennævnte effekter, dvs. bedre immunforsvar, øget sex hormoner osv.
Hvorvidt stressresponsen bliver den "gode" eller den "onde" afhænger således primært af varigheden af stressfaktoren og kroppens evne til at modstå den. Der er individuelle hensyn: en stress opleves forskelligt fra person til person. Generelt kan man sige, at jo flere stressfaktorer man udsætter sig for desto mere følsom bliver man overfor yderligere stress. Når kroppen reagerer på stress koster det energi og det er derfor vigtigt, at kroppen har mulighed for at restituere. Ved mangelfuld restitution og/eller uhensigtsmæssig kost falder kroppens tolerance overfor stress. I værste fald kan tolerance blive så lav at al påvirkning resulterer i en negativ stress respons.

Det handler også om tilpasningsevne; ved at udsætte sig for stress på en hensigtsmæssig måde (dvs. forholdsvis kortvarige påvirkninger vekselvirket med tilstrækkelig lange perioder uden væsentlige påvirkninger, samt hensigtsmæssig kost) forbedres kroppens evne til at håndtere stress. Det kaldes adaptation. Et godt eksempel er styrketræning, hvor et veltilrettelagt træningsprogram medfører større styrke, således at det, der før opleves som tung vægt, nu føles lettere; den samme påvirkning (vægt) giver en mindre stress respons fordi man er blevet stærkere. Adaptation er således et positivt udfald af en god stress respons. Adaptation er med andre ord en tilpasning, men er ikke det samme som en tilvænning. Som eksempel kan man forestille sig, at man flytter i et hus nær en trafikeret vej. I starten lægger man mærke til støjen fra vejen og muligvis føler sig generet. Efter et stykke tid lægger man dårligt nok mærke til den. Men støjen er der stadig, og indvirker/stresser på kroppen blot på en mere ubevidst plan. Der er sket en tilvænning men ikke nødvendigvis en tilpasning eller adaptation. Det er her at stressrespons bliver farlig, idet den er langvarig og hyppig og værst af alt, er man ikke nødvendigvis klar over det (før det er for sent).

Alle påvirkninger på kroppen, være det træning, støj, lys og endda fødevarer, er en form for stress. Spørgsmålet er blot om kroppens stressrespons bliver positiv eller negativ. Påvirkninger behøver ikke nødvendigvis at komme ud fra; blot tanken, forestillingen eller forventningen om en stresset situation udløser en stressrespons. Har du ikke prøvet at ligge om natten og tænke over en kommende eksamen eller vanskelig opgave/deadline, og følt hjertebanken øges og en trykkende fornemmelse i maven? Set fra et evolutionsmæssigt synspunkt og princippet om naturlig udvælgelse giver hele mekanismen omkring stress responsen faktisk mening. Har du en god respons på stress har du et bedre immunforsvar, flere sex hormoner, god fordøjelse osv. og er dermed bedre tilpasset. Ergo er du en overlever - og i naturen er det overlever som får lov til at føre deres gener videre.

Sapolski, R.M.: Why Zebra Don't Get Ulcers, 3rd edition. First OwlBooks Edition, 2004. ISBN 0-80507369-8
Wilson, J.L.: Adrenal Fatigue - The 21th Century Stress Syndrome. Smart Publications, 2001. ISBN 1-890572-15-2

 

 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness