Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere

2

Nytårs forsæt eller livs ændring?


Mange benytter det nye år til at love sig selv ændringer i hverdagen, væremåden eller hvad man nu... »  Læs mere

3

Mit liv –Min træning


I en hverdag, der kræver meget af ens psyke, er det vigtigt med en stærk fysik! Jeg har gennem... »  Læs mere


Målebåndet vigtigere end BMI

Sundhed

Skrevet af:
Seek4fitness.net

Din livvidde siger mere om, hvorvidt du har en sundhedsskadelig overvægt, end dit BMI tal (Body Mass Index). BMI er forholdet mellem din vægt og din højde i meter ganget med sig selv. Man plejer at sige, at man er normalvægtig når man har et BMI mellem 18,5 og 25. Men man kan sagtens have et højt BMI tal uden at have for meget fedt på kroppen, hvis man f.eks. har en stor muskelmasse.

Nu har det vist sig at man også sagtens kan have et normalt BMI tal, men stadig være skadeligt overvægtig. Ny opsigtsvækkende forskning fra Dansk Sundhedsinstitut har undersøgt 31.000 danskeres indlæggelser, medicinforbrug og bidrag fra sygeforsikringer, og derefter sammenholdt det med oplysninger om BMI og livvidde.

"Vi kommer frem til, at livvidde er en bedre målestok end BMI-tallet, når man skal forklare sundhedsomkostningerne. Da man må antage, at der er en vis grad af sammenhæng mellem sundhedsomkostninger og sygelighed, taler dette for, at livvidde er en bedre målestok til at finde ud af, hvor skadeligt overvægtig man er,« siger Betina Højgaard, økonom og projektleder i Dansk Sundhedsinstitut - et selvejende analyseinstitut, der blandt andet laver forskning i det danske sundhedsvæsen - til videnskab.dk.

Kvinder, der har en livvidde på over 80 cm og mænd med en livvidde på over 94 cm skal passe på, og i denne forbindelse spiller højden ingen rolle. I mange tilfælde vil disse personer også have et BMI over 25, men ca. hver sjette vil have et BMI indenfor normalområdet. Det gælder især for den typiske æbleform, hvor alt fedtet sidder lige omkring maven. Her vil livviddemålet afsløre at personen er i risikogruppen, selvom BMI tallet siger noget andet.

Det har længe været kendt, at det er farligere, at have fedtet deponeret på maven i forholdt til hofteregionen. Dette skyldes, at fedtet på maven lægger sig omkring tarmene. At fedtet på hofterne ligefrem kan have en beskyttende effekt har været omtalt i nyhederne her på siden 9. maj ´08.

Så frem med målebåndet, sug maven ind og håb det bedste.

 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness