Forskere på Københavns Universitet har fundet ud af, at smag fra maden går direkte i brystmælken på ammende mødre, og at mælken derfor tager smag alt efter om det er lakridser eller andet, der spises.
I studiet indtog mødrene kapsler med forskellige smagsstoffer - lakrids, mentol, banan. Der blev taget prøver af brystmælken før indtagelse og 2, 4, 6 og 8 timer efter indtagelse af kapslerne. Prøverne blev analyseret for at finde spor af smagsstofferne.
Forskerne fandt, at smagsstofferne går i mælken og bliver der, i forskellige grader og hastigheder. Kommen og lakrids nåede maksimum i brystmælken efter to timer, mens banansmag var væk indenfor en time. Alle smagsstoffer var væk indenfor otte timer.
At brystmælk tager smag efter moderens kost forklarer måske, hvorfor nogen børn pludselig i en periode ikke vil die - maden smager dem simpelthen ikke.
Log ind
Profilmenu