Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere

2

Nytårs forsæt eller livs ændring?


Mange benytter det nye år til at love sig selv ændringer i hverdagen, væremåden eller hvad man nu... »  Læs mere

3

Mit liv –Min træning


I en hverdag, der kræver meget af ens psyke, er det vigtigt med en stærk fysik! Jeg har gennem... »  Læs mere


Søvn er vigtigt for sundhed

Sundhed

Skrevet af:
Seek4fitness.net

Det er efterhånden næsten almen viden, at for at bevare et godt og sundt helbred skal du spise sundt og dyrke regelmæssig motion. Men ligeså vigtigt er det at få en god nats søvn; gerne hver nat!

Gennem tiden har vores opfattelse af søvn og det at sove ændret sig. Mange mennesker i nutidens samfunds opfatter søvn som et nødvendigt onde; noget vi er nødt til at ”spilde” tid på hvert døgn. Vi har utroligt mange ting vi hele tiden gerne vil nå at lave, ting som kræver at vi har åbne øjne og er vågne; dette er en medvirkende årsag til at vi også sover mindre end vi gjorde for godt 100 år siden. En anden vigtig faktor der har medvirket til at vi i dag gennemsnitlig ”kun” sover 7 timer pr. nat end tidligere hvor vi sov 9 timer pr. nat, er opfindelsen af det elektriske lys. Fordi at vi en stor del af tiden opholder os i lys uanset årstid og tid på døgnet, er det lettere for kroppen at holde sig vågen.

Vi har i snit brug for ca. 8 timers søvn hver nat, men det er meget individuelt hvad der fungerer bedst for den enkelte. Nogle har brug for mindst 9 timer hver nat for at kunne fungere, andre kan nøjes med 6 timer og har det allerbedst med det.

Grunden til at det er så ekstremt vigtigt at få en tilstrækkelig mængde søvn hver nat, er at der sker en lang række forskellige ting i kroppen når vi sover. Det er disse ting der sørger for at bevare et godt helbred og genopbygge vores krop; ved kontinuerligt at forsømme den gode nattesøvn og have en ustabil døgnrytme, bliver disse funktioner ikke vedligeholdt og vi risikerer at blive syge.

Udover at nedsætte kroppens immunforsvar og forstyrre vores helbred, er mangel på søvn også en vigtig faktor i udviklingen af overvægt og fedme. De fleste mennesker tror, at for at bevare en slank og flot krop er det vigtigt primært at fokusere på at spise sundt og dyrke tilstrækkeligt motion, men faktisk er det også utroligt vigtigt at sørge for få nok søvn. Det er nemlig om natten mens vi sover, at de hormoner der regulerer appetitten produceres. Hormonet Grehlin der produceres i maven, fortæller hjernen hvornår det er tid til at spise, mens hormonet Leptin der sendes ud fra vores fedtvæv fortæller hjerne hvornår vi har fået nok mad og er mætte. Det der sker når du tilstrækkelig længe har forsømt din nattesøvn er, at kroppen begynder at øge produktionen af Grehlin og nedsætte udskillelsen af Leptin. Du føler derfor ikke i tilstrækkelig grad at du er mæt og spiser flere kalorier end kroppen har brug for. Dette resulterer ikke sjældent i overvægt. Du vil også kunne mærke at din lyst til søde sager er større de dage du ikke har fået søvn nok og er træt; disse dage er det sværere at styre sukkertrangen.
Yderligere er det også ekstremt vigtigt at få søvn nok hvis du træner; det er om natten dine muskler genopbygges og bliver stærkere til næste træningspas. Hvis musklerne ikke genopbygges tilstrækkeligt, vil du blot nedbryde dem ved træning i stedet for at gøre dem stærkere og fastere.

Nu er der ingen grund til at gå i panik fordi du en enkelt gang imellem forsømmer en god nattesøvn og giver den gas på dansegulvet i byen; det er det generelle billede der har betydning. Vi kan sagtens tåle at bryde søvnmønstret indimellem hvis vi sørger for overvejende at sove 7-8 timer hver nat, helst i samme rytme hvilket vil sige at man går i seng på samme tidspunkt hver aften og står op samme tid hver morgen. Kroppens foretrukne og bedste genopbygningstidspunkt ligger i tidsrummet mellem kl. 22 og 06.

Tips til en god nattesøvn:

  • Sørg for at få rigeligt motion og frisk luft hver dag; det giver en naturlig træthed og fremmer en god nattesøvn.
  • Lav afslappende aktiviteter (læse, se tv, lytte til roligt musik) de sidste 3 timer før sengetid.
  • Gå ikke sulten i seng, kroppen skal have lidt energi og brændstof til genopbygning af kroppen.
  • Undgå så vidt muligt at indtage koffeinholdige og sukkerfyldte fødevarer i timerne inden sengetid. Det vil forstyrre din søvn og få dit blodsukker til at stige.
  • Undgå at indtage alkohol før du skal sove; godt nok kan en enkelt genstand umiddelbart virke søvnfremkaldende, men virkningen er kun kortvarig og du vil som regel hurtigt vågne op igen og have svært ved at falde i søvn.
  • Sørg for at der er ro og mørke i soveværelset.
  • Undgå så vidt muligt at indtage sovemedicin; det er stærkt vanedannende og gør på sigt mere skade end gavn.
  • Forsøg at undgå at indtage meget væske lige før du skal sove. En fyldt blære forstyrrer din søvn og tvinger dig ofte ud af sengen midt om natten.
  • Sex er godt for mange ting og vi sover bare bedre efter at have dyrket sex!
 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness