En salmonella-epidemi tvinger i disse uger op mod 4000 danskere i sygesengen, med diarré, feber og mavesmerter. En stor del af de salmonella-ramte danskere har endda været så slemt plaget at de har været indlagt for at blive behandlet med antibiotika.
Ifølge ekstrabladet.dk, mener myndighederne at salmonellaepidemien er det værste af de udbrud der har været gennem de sidste 15 år. Man har endnu ikke været i stand til at finde smittekilden; derfor har man både foretaget interviews med salmonellaramte danskere og tjekket fleres køleskabe, for at finde ud af hvilke fødevarer der kan være årsagen til Salmonella-smitten.
Ligeledes gennemgår myndighederne også et udsnit af de smittedes dankort-køb; simpelthen for at finde ud af om der er købt varer som går igen hos alle de salmonella-ramte danskere.
I fødevareregion Øst, mener man at salmonellaen sandsynligvis stammer fra et kødprodukt, da ingen vegetarer er smittede.
Log ind
Profilmenu