Amerikanske forskere har ifølge reuters.com, netop offentliggjort en undersøgelse, der viser at det at føre dagbog over sit fødevare- og kalorieindtag er et væsentligt våben i kampen mod kiloene. Studiet har fulgt næsten 1700 amerikanske mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 55 år, gennem seks måneder. De der førte dagbog tabte næsten dobbelt så meget som de der ikke noterede deres fødevareindtag ned. Deltagerne blev bedt om at indtage mindre fedt, flere grøntsager, mere frugt og fuldkorn, dyrke motion 180 minutter om ugen (primært i form af gåture), deltage i gruppemøder samt føre kostdagbog.
Undersøgelsen viser, at mennesker der arbejder på et vægttab, generelt opnår gode resultater ved at skrive ned præcist hvad de spiser. Teknikken tydeliggør nemlig hvor de mange kalorier kommer fra og det bliver derved meget nemmere at lægge en plan for at reducere kalorieindtaget.
Yderligere er det nemmere at holde sig selv ansvarlig og holde fokus på vægttabet, når man hele tiden dokumenterer overfor sig selv hvad man indtager af mad og drikke.
Log ind
Profilmenu