Specielt under længere tids hård stress er der stor risiko for at det område i den menneskelige hjerne der normalvis er mester i at se muligheder og løsninger i pressede situationer, skrumper ind og bliver mindre, det skriver dagbladet Børsen. Dette område, Hippocampus, regulerer kroppen, styrer korttidshukommelsen og fungerer som hjernens stresshåndteringscenter.
Men hvis Hippocampus presses for hårdt er der stor risiko for at der populært sagt sker en kortslutning af dette center. Konsekvensen heraf er bl.a. at korttidshukommelsen begynder at svigte og at et andet område i hjernen begynder at vokse; nemlig Amygdala, som er ekspert i at udvikle angst og frygt. Dette er én af grundene til at stress på sigt kan udvikle sig til f.eks. en depression.
Samtidig mister kroppen yderligere evnen til at mærke hvornår dens grænse er nået og fortsætter med f.eks. at arbejde i døgndrift indtil det går galt og man vågner op på hospitalet. Desværre er det på dette tidspunkt ofte for sent at trække nødbremsen.
Log ind
Profilmenu