Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere

2

Nytårs forsæt eller livs ændring?


Mange benytter det nye år til at love sig selv ændringer i hverdagen, væremåden eller hvad man nu... »  Læs mere

3

Mit liv –Min træning


I en hverdag, der kræver meget af ens psyke, er det vigtigt med en stærk fysik! Jeg har gennem... »  Læs mere


Sukker

Sundhed Ernæring

Skrevet af:
Seek4fitness.net

Uhmm… du kender det godt….den søde smag, der smelter i munden og pepper humøret op. Et stykke bliver til to..tre…fire…og hurtigere end du kan nå at sige Matador Mix, er posen tom.

Vi spiser rigtig meget sukker; ifølge fødevaredirektoratet, indtager en dansker gennemsnitligt 42 kg. sukker om året, og det er faktisk meget. En stor del af det sukker vi dagligt indtager, opdager vi slet ikke, da det er skjult i utrolig mange fødevarer. Det skjulte sukker gemmer sig bag navne som laktose (mælkesukker), fruktose (frugtsukker), inverteret sukker (sirup), maltose, druesukker (dextrose), stivelsessirup osv., derfor bemærker vi ikke altid det store sukker indhold. Det kommer nok næppe som nogen stor overraskelse af f.eks. chokolade indeholder en pæn portion sukker, men færre mennesker er klar over at f.eks. ketchup indeholder endnu mere sukker!

Hvis man er en af dem der har forsøgt at droppe sukker-spiseriet, ved man hvor utroligt svært det kan være; ikke kun fordi det er en udfordring i sig selv at finde de varer der rent faktisk intet sukker indeholder, men især fordi vi ofte er blevet fysisk afhængig af det hvide gift kaldet sukker. Og et giftstof, det er det! Undersøgelser viser, at sukker er ligeså vanedannende som narkotika og nikotin, derfor kræver det tålmodighed, energi og styrke at vænne sig af med at spise sukker. Når vi spiser meget sukkerholdig mad (is, slik, sodavand, hvidt brød osv.) stiger vores blodsukker hurtigt og kroppen udskiller insulin der skal bruges til at hjælpe sukkeret (glukose) rundt i kroppen og ind i alle vores celler, så det kan optages og bruges som energi. Vi kan lagre en del glukose i musklerne og leveren, men hvis insulinniveauet bliver for højt, lagres glukosen i vores fedtdepoter i stedet, hvilket på sigt kan medføre overvægt og fedme.

Udover denne uheldige mekanisme, er det vigtigt at bemærke at blodsukkeret efter en så kraftig stigning, efterfølgende styrtdykker og bliver endnu lavere end før man spiste. Man vil derfor hurtigt føle trang til endnu mere sødt og kommer dermed let ind i en ond cirkel hvor blodsukkeret konstant rutscher op og ned. På denne måde bringes kroppen ud af balance, cellerne får svært ved at modtage den insulin kroppen sender ud for at hjælpe glukosen og der bliver ”oversvømmelse” af insulin. På sigt kan dette resultere i udvikling af Type 2 diabetes.

Af andre negative effekter ved for højt sukkerindtag kan bl.a. nævnes:

  • Hyperaktivitet og koncentrationsbesvær hos børn.
  • Nedsat immunforsvar.
  • Depressioner.
  • Svampeinfektioner.
  • Åreforkalkning og hjertekar-problemer.
  • Hovedpine og migræneanfald.
  • Fremskyndelse af kroppens ældningsproces.
Spiser man derimod måltider med mindre sukker, flere fibre, mere protein og gode fedtsyrer, vil blodsukkeret hverken stige eller falde kraftigt og man undgår den konstante sukkertrang.

 

Så det kan absolut betale sig at nedsætte indtaget af det hvide sukker, da det alt i alt har en yderst negativ påvirkning på vores sundhedstilstand og helbred; det nedsætter optagelse af vigtige vitaminer og mineraler i kroppen, hvilket blandt andet giver svage knogler og i værste tilfælde knogleskørhed. Derudover ved vi alle, voksne som børn, at sukker også æder vores tænder og giver caries.
Selvom det måske kan virke umuligt og uoverskueligt at fjerne det hvide gift fra kosten, er det altid et forsøg værd og aldrig for sent.
Er man allerede blevet ramt af f.eks. type 2 diabetes, kan man som regel reparere en hel på skaderne. Ved at nedsætte sukkerindtagelsen kan man meget hurtigt sænke insulinoverskuddet, øge cellernes evne til at modtage insulinet og dermed forbedre situationen en del.

Så giv ikke op efter blot et enkelt forsøg; overvej om det ikke er værd at prøve igen!

Kilde: ”Det selvhelbredende menneske” – Susanna Ehdin

 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness