Nu bliver det efter al sandsynlighed snart muligt at søde den daglige kost med det naturlige sødestof ”Rebaudiosid” fra planten ”Stevia Rebaudiana Bertoni”; det er nemlig lykkedes både Pepsi og Coca Cola at udnytte stoffet der søder 300 gange mere end almindelig sukker.
Udover at være fri for kalorier har stoffet tilsyneladende andre sundhedsfremmende virkninger; idet at en del af stoffet virker blodsukker regulerende og menes at kunne reducere forhøjet blodtryk hos sukkersyge. Dog vil det for at opnå denne virkning være nødvendigt at indtage større mængder af stoffet end muligt via kosten. I denne forbindelse vurderes stoffet derfor at være ideelt både som sødemiddel i fødevarer og som en mulig hjælp til lægemiddelindustrien.
Endnu er stoffet ikke godkendt af EU-kommissionen, da man stadig undersøger stoffets sikkerhed, eventuelle bivirkninger osv., men førende danske forskere forventer at godkendelsen er på vej indenfor nærmeste fremtid.
I land som Brasilien, Kina og Japan har man i årevis anvendt Stevia i både fødevarer, skønhedspleje og medicinsk behandling og man har endnu ikke fundet nogen argumenter for ikke at anvende produktet.
Kilde: Dagbladet Børsen
Log ind
Profilmenu