Er du en af dem, der spiser for lidt fisk, vitaminer og mineraler? Så er der håb forude, løsningen er nemlig at spise tang.
Allerede her stejler du måske, selve tanken om at spise tang kan virke yderst uappellerede på mange. Men tang er mere end blot store alger i vandet, der findes mere end 10.000 forskellige varianter, og anvendeligheden er imponerende stor. Samtidigt er det i en verden, hvor klimaet er et meget omdiskuteret emne, især bemærkelsesværdigt at tang kan udvindes på en bæredygtig måde.
Tang har ikke blot et lavt indhold af kalorier, men er samtidigt rigt på vitaminer, mineraler og omega-3 fedtsyrer. Specielt omega-3 fedtsyrer, også betegnet som fiskeolier, har en gavnlig effekt i forhold til blodpropper. Sygdomme som depression, kræft og diabetes modvirkes ved at indtage tang, da netop fedtsyrerne, vitaminer og mineraler har en positiv effekt på disse sygdomme . Endvidere er tang yderst gavnligt som erstatning for salt, da man på denne måde mindsker indtaget af natrium, hvilket er godt for blodtrykket.
Tang kan anvendes og indtages på utallige måder, mest kendt er sandsynligvis sushi, hvor tang bruges som ”indpakning”, derudover kan tang indtages som kosttilskud i form af tabletter, nydes som the, blendes i smoothien, anvendes i salater og brøddejen - Kun fantasien sætter begrænsninger.
Log ind
Profilmenu