Log indLog ind


   
 
 
 
 
 
 
 

Artikler og nyheder fra fitness- og sundhedsverdenen!

 

Relaterede artikler

1

Stripfitness


Stripfitness er en ny og trendy træningsform, og fokus er ikke på strip i den traditionelle form,... »  Læs mere

2

Sjip dig i topform


Sjipning er ikke bare en børneleg, men også dybt seriøs træning. »  Læs mere

3

Slank med træning – hvad skal de...


Rigtig mange mennesker begynder at motionere, på baggrund af ønsket om et vægttab – og heldigvis ... »  Læs mere


Tips til vægttab

Træning Ernæring Vægtændring

Skrevet af:
Seek4fitness.net

De fleste har nok hørt, at sund mad og motion er vigtigt, hvis man ønsker at tabe sig og komme i form. Her kommer et par gode tips, til hvordan man kan forholde sig til kost og træning, hvis man ønsker at tabe sig.

Sund kost
Kosten er utrolig afgørende for om man er i stand til at smide de overflødige kilo. Derfor er det en god idé så vidt muligt at følge de gode råd om kost.

Sukker
En af de ting som virkelig kan stå i vejen for et vægttab er sukker. Sukker giver os trang til mere sukker og gør vores blodsukker ustabilt så vi konstant bliver sultne. Derudover omdanner kroppen sukker til fedt når vi spiser for meget af det.

Fedt
Vær ikke bange for fedtet, men spis fedtstoffer af god kvalitet fra f.eks. fisk, nødder, frø og koldpressede olier fra f.eks. kokos, hørfrø og oliven.

Motion
Motion er vigtig hvis man vil tabe sig effektivt. Der findes mange gode motionsformer som man kan vælge imellem.

Vægttræning
Mange fokuserer meget på kredsløbstræning, når de ønsker at tabe sig. Men faktisk er vægttræning mindst lige så vigtig, når man ønsker at forbrænde fedtet effektivt. Vægttræning er vigtig fordi det opbygger muskelmasse og mere muskelmasse forbrænder mere fedt.

Kredsløbstræning
Selvfølgelig er kredsløbstræning også vigtig, fordi det giver bedre kondition og en god forbrænding mens man træner. Kredsløbstræning kan være f.eks. løb, cykling, aerobic osv.

Vand
Det er især vigtigt, at huske at drikke masser af vand under træningen, da der fordamper meget væske fra kroppen, når man sveder. Et godt råd er også at spise umiddelbart efter man har trænet. På den måde får man hurtigt genopladet energien og musklerne genopbygges hurtigere.

Målsætning
For at bevare motivationen til at træne, kan det være en god idé at opsætte nogle realistiske mål, f.eks. at tabe 5 kg på 2 mdr. Derudover er det en god idé at lægge et træningsprogram, eller få hjælp til dette evt. i et træningscenter. Programmet kunne f.eks. bestå af vægttræning 2 gange ugentligt og kredsløbstræning 2 gange ugentligt. Hvis man kun har lidt tid til rådighed, kan man fint kombinere disse to ting f.eks. en halv times vægttræning efterfulgt af en halv times kredsløbstræning et par gange om ugen. Jo højere intensitet man træner ved, jo mere kondition og forbrænding får man ud af træningen.

Husk at hvile
Man skal også huske at holde nogle hviledage fordelt hen over ugen, så man ikke kommer til at overtræne. Hvis man overtræner, risikerer man at få skader og man får sværere ved at tabe sig.

 
 
 
 
Fitness Directory | Indoor cycling | Fitness & exercise group | ABC of fitness | Find Exercise Friends | fitness, training, exercise | Fitness linked words | ExerciseOrganizer.com
Top Sites Fitness