Vægtløftning er en sej sportsgren, der både træner kredsløb, muskler, sener og nervesystem. Når man dyrker vægtløftning forbedres både koordination, balance, smidighed, styrke og spændstighed. Bl.a. derfor er vægtløftning den foretrukne suppleringsaktivitet i mange sportsgrene. Vægtløftningstræning er sjovt og man kan hele tiden se, at man bliver bedre og stærkere, både ved at sammenligne med andre, men også ved at konkurrere med sig selv. I vægtløftning lærer man at løfte rigtigt, så man bliver stærk uden at få skader.
Du finder os i kælderen under Bavnehøjhallen. Efter at have gået igennem hoveddøren ser du en vindeltrappe skråt fremme til venstre, nedenfor den finder du klublokalet for enden af kældergangen.
Der er indkørsel til hallen fra Enghavevej. Der er godt med p-plads ved hallen og klubben ligger tæt på både bus og S-tog (Enghave station).
Træningstider:
Mandag 16:30 - 18:30
Torsdag 16:30 - 18:30
Hvis du vil prøve vægtløftning, så er du velkommen til at skrive en mail til os på: akgotha@akgotha.dk eller møde op i ovenstående træningstider og spørge efter en træner.
Trænerrådet: Klubben har sit eget trænerråd, hvor vi mødes med jævne mellemrum og tager forskellige træningsrelaterede emner op.
Trænerrådet består af:
Cheftræner: Brian Boese Træner: Adam Nielsen Træner: David Havmand
Træner: Gordon Lund
Træner: Mikkel Højlund