Bodylabs koncept bygger på salg direkte fra fabrikken uden om fordyrende mellemled. Det er således Bodylab, der producerer, forhandler og leverer.
Direkte salg til forbrugerne over Internettet bevirker, at udgifterne til administration er lave og Bodylab har ingen udgifter til butikker. Det gør samtidig, at Bodylab har en enkel logistik, og tilsammen betyder det, at Bodylab udover at være markedsledende på kvalitet og service, også kan holde priserne langt under tilsvarende produkter på markedet. Du sparer nemt 20-30-40 % i forhold til produkter af lignende kvalitet.
En virksomhed i vækstBodylab Nutrition har de seneste år haft en kraftig, tocifret vækst og sælger mere end 160.000 kilo proteinpulver årligt via netbutikken www.bodylab.dk. I 2007 afsendte vi flere end 21.000 pakker til danske kunder fra vores 1.400 kvadratmeter store lager i Hadsund.
Bodylab – et selskab i NutriNord-koncernenBodylab Nutrition er et brand under koncernen NutriNord, som beskæftiger sig bredt med udvikling, produktion og forhandling af kosttilskud til sportsfolk og andre fysisk aktive personer. NutriNord forhandler engros til andre forhandlere i hele Europa, blandt andet under private label.
VærdigrundlagForretningsmodellen gør det muligt for Bodylab Nutrition at tilbyde sine kunder priser, som ligger væsentligt under konkurrenternes, både på Internettet og i almindelige butikker. Det har været medvirkende til at sikre Bodylab Nutrition en førende position på markedet og sætter os i stand til løbende at udvide kapaciteten og konsolidere virksomhedens kvalitetssikring. Dette er grundlaget for Bodylab Nutritions forretning og årsagen til vores succes.
VisionBodylab Nutrition vil være det foretrukne brand inden for kosttilskud og sportsprodukter i de markeder, vi servicerer. Vi vil have tilfredse kunder og medarbejdere, og det kan vi kun sikre ved at arbejde målrettet med kvalitet, kundeservice og lavest mulige priser. Det er også Bodylab Nutritions vision at udbrede kendskabet til brugen, fordelene og begrænsningerne ved kosttilskud og sportsprodukter til den brede offentlighed gennem en åben dialog med vores kunder, pressen og branchen.
MissionBodylab Nutritions mission er at markedsføre gennemtestede, højkvalitetsprodukter til forbrugerne. Vores sortiment skal ikke nødvendigvis være stort, men det skal afspejle det ypperste på markedet, så forbrugernes tilgang til vores produkter bliver så enkel, billig og videnskabeligt underbygget som muligt.
Service og kvalitetHos Bodylab Nutrition arbejder vi intenst på at sikre, at kvalitet og service er i top – og det gælder hele forløbet, lige fra vores indkøb af råvarer til kunden modtager færdigvarerne. Selv om vi har lave priser, går vi ikke på kompromis – hverken med kravene til kvaliteten eller den service, som kunderne ydes.
Bodylab Nutrition er således både registreret og godkendt som fødevaregrossist, -importør og -producent. Det betyder, at Bodylab-produkter er udsat for et af verdens strengeste kontrolsystemer.
Alle råvarer indkøbes fra nogle af verdens førende leverandører, og Bodylabs medarbejdere bruger hvert år mange ressourcer på at teste og godkende hvert enkelt parti. Alle offentlige kontrolrapporter kan ses på: Fødevarestyrelsen
Vores kunderBodylabs brands har traditionelt henvendt sig til højtydende sportsfolk, særligt vægtløftere og bodybuildere, som værdsætter sikre kvalitetsprodukter. Dette segment er stadig en væsentlig del af vores målgruppe, men i de seneste år er fordelene ved kostoptimering blevet udbredt til mange andre dele af befolkningen.
Vores kunder tæller i dag både professionelle sportsfolk, amatører samt ældre, og vi ser i stigende grad, at kvinderne er kommet med. Da Bodylab blev etableret, var blot tre procent af vores salg til kvinder. Nu få år efter er salget til kvinder hele ni procent af den samlede omsætning.