Missionen :
Vores målsætning er at få en god og stabil forening, som hviler i sig selv rent økonomisk og organisatorisk, og som kan tilpasse sig de forandringer og behov, som opstår gennem ønsket at danse og bruge sin krop til musik og rytmer.
Vi vil gerne stabilisere vores medlemstal på omkring 500 medlemmer, og med en fornuftig fordeling mellem børn & unge, og voksen dansere.
Samtidig vil vi gerne udnytte lokalekapaciteten bedst muligt, således lokalerne bliver benyttet mest muligt, hele dagen. Det betyder blandt andet at vi gerne modtager f.eks. b&slash;rnehave- & skoleklasser i dag- & eftermiddagstimerne, hvis det er praktisk muligt.
På instruktørsiden er det vigtigt for ADC, at ikke kun fagligheden er i højsæde, derfor vælger vi også vores instruktører ud fra de rette menneskelige kompetencer.
Det vil sige, at de skal besidder pædagogiske evner, kunne møde mennesker på flere plan, altid være ærlige, loyale og ydmyge over for opgaverne, samt i det hele være udadvendte og formål at skabe en god stemning og godt humør.
Vores mål er at skabe glæde omkring dansen og foreningen, og sikre at vi er en rummelig og synlig forening, uanset om du er barn, voksen, begynder, øvet, handicappet, eller en virksomhed som ønsker at lære dansen.
Aalborg Line Dancers er nu blevet en del af Aalborg Danse Center og dermed kan vi fra denne sæson også tilbyde et bredt udvalg af Line Dance muligheder.
Line Dance danses på rækker og man har ingen partner, alle danser hver for sig, men i samme formation som de andre på holdet. Man lærer en bestemt serie som er sammensat af de trin der findes i Line Dance.
Der danses forskellige stilarter alt fra waltz til funky og alt samme på forskellige niveauer.Det er også muligt at danse Line Dance på konkurrence niveau.